32-årig sigtet – Hjerteskærende besked efter toårigs død

En 32-årig mand er anholdt og skal forventeligt stilles for en dommer mandag.

Beboerne ved Høje Gladsaxe-bebyggelsen i Søborg er i chok og i sorg, efter en toårig dreng søndag eftermiddag er afgået ved døden efter et fald fra et højhus.

Foran bygningen ligger blomster, lys, bamser og en hjerteskærende besked:

– Sov godt lille skat, står der.

TV 2s reporter på stedet, Anders Lindemann, fortæller, at beboerne “stadig er i gang med at bearbejde omfanget af tragedien”.

– Der kommer stadig jævnligt beboere forbi og lægger tegn på sympati for den toårige dreng, siger han søndag aften.

Politiet har anholdt en 32-årig mand og sigtet ham for drab.

Han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup mandag. Her skal en dommer tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling.

Politiet har i løbet af søndagen været talstærkt til stede ved bebyggelsen i Søborg ved København. Et område ved en af ejendommene har været afspærret.

De har ikke oplyst detaljer om, hvornår anmeldelsen løb ind, men det fremgår af oplysninger fra Beredskab Østs hjemmeside, at der klokken 09.12 til stationen i Gladsaxe indløb en alarm om tilskadekomst.

Det har i løbet af søndagen været sparsomt med oplysninger fra Københavns Vestegns Politi, bemærker Anders Lindemann.

Telefonlinjen, som pressen normalt er henvist til at anvende, er ikke blevet besvaret i løbet af søndagen, og politiet har videregivet få oplysninger via opslag på X.

Her skriver de også, at man af hensyn til efterforskning af sagen ikke har yderligere kommentarer.

– Her i nobolaget rumler det med rygter, men indtil vi er blevet klogere på, hvad der egentlig er sket, må vi nøjes med at forholde os til den enkelte besked på X fra Københavns Vestegns Politi, siger Anders Lindemann.

Bebyggelsen i Høje Gladsaxe består af fem højhuse på 16 etager og to højhuse på ni etager samt en række lavere bygninger.

Ifølge Ekstra Bladet skal der være etableret politiafspærring på 7. etage i den opgang, hvorfra faldet er sket.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt politiet mener, at drabet er sket, før den toårige dreng er faldet ud, eller om drabet er sket ved, at drengen er blevet smidt eller skubbet forsætligt ud.

Det er heller ikke oplyst, om den sigtede har haft en relation til drengen, og i så fald hvilken.

Det vides heller ikke, hvorledes den anholdte stiller sig til sigtelsen.

Related Posts

Anders Lund Madsen sætter foden ned: Nu er det slut med børn

Efter otte børn gør tv-vært Anders Lund Madsen det helt klart, at han ikke ønsker sig flere børn. Tv-værten Anders Lund Madsen har med sine otte børn…

Prinsesse Isabellas smarte stil i 2025: Særligt ét look løb med overskrifterne!

Prinsesse Isabella er fyldt 18 år, og dermed er hun nu trådt mere frem på den officielle scene. I løbet af året har vi set hende ved…

Sikke et look! Dronning Mary i læderboots og brændt orange

Dronning Mary så formidabel ud på højtidelig dag. Da kongefamilien tradition tro deltog i julegudstjeneste juleaften var det dog i nye rammer i København i Vor Frue…

Sikke et look! Dronning Mary i læderboots og brændt orange

Dronning Mary så formidabel ud på højtidelig dag. Da kongefamilien tradition tro deltog i julegudstjeneste juleaften var det dog i nye rammer i København i Vor Frue…

Ramt af tragedie kort før jul: Nicklaes Olsen og kæresten har mistet barnet

Fik hjerteskærende besked dagen før jul, hvor drømmen om en familie brast under en rutinescanning. Det sker, efter de i længere tid har kæmpet for at blive…

Politiet oplyser, at en 77-årig mand er fundet død i vandet

OPDATERING: Østjyllands Politi oplyser, at en 77-årig mand er fundet død i vandet. TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *