Chok! Julica og Jamie går hver til sit

Siden 2023 har Julica Dall Larsen og Jamie Sørensen dannet par, ligesom de også har haft en fælles hverdag i sidstnævntes hjem i Slagelse.Men nu er de ikke længere kærester. Det bekræfter de begge overfor Realityportalen. 

– Det er en beslutning, vi er nået frem til sammen med masser af omtanke og respekt for hinanden. Lige nu står vi et sted, hvor vores relation føles mest rigtig som venskab. Det betyder ikke, at følelsen mellem os er blevet mindre, den har bare fået en anden form, udtaler Julica i et skriftlig svar.

Videre skriver Julica, at hun ønsker det bedste for Jamie. – Selvom vi ikke længere er sammen, vil jeg altid være der for ham og støtte ham, hvis han skulle få brug for mig. Han er et helt igennem fantastisk menneske, og jeg er dybt taknemmelig for den tid, jeg fik lov til at dele med både ham og hans fantastiske familie, afslutter hun. 

“Vi prøvede alt, vi kunne”

Også Jamie sætter også ord på årsagen til bruddet. 

– Det var en beslutning, vi tog sammen, der gjorde ondt, men som vi begge kunne mærke lidt var den rigtige. Vi prøvede alt, hvad vi kunne. Vi kæmpede for det og holdt fast så længe, vi kunne, men til sidst var vi ikke længere kærester. Vi var blevet bedste venner, der boede sammen, skriver Jamie. Han tilføjer, at der stadig er meget kærlighed mellem dem, og at de ønsker hinanden det bedste for fremtiden. 

– Vi elsker stadig hinanden højt, men nogle gange er kærlighed ikke nok, hvis timingen ikke er der. Og lige nu passede vores liv ikke sammen på den måde, vi ønskede. Hun fortjener at få alt det, hun drømmer om uden at føle sig holdt tilbage, og jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne give hende al den kærlighed og stabilitet, hun gav mig, skriver Jamie, som har en plan om at tage ud og opleve verden på egen hånd. Videre deler han, at det er et par uger siden, de gik hver til sit, og at Julica i den forbindelse flyttede ud af deres fælles hjem.

– Jeg er flyttet hjem til min far i en kort stund, indtil jeg finder mit eget igen. Jeg vil gerne tilbage mod København, da det alligevel er derinde alting foregår med min musik, tilføjer Julica.  

Julica Dall Larsen blev et kendt ansigt, da hun medvirkede i realityprogrammet “Ex on the Beach”. Sidenhen har hun udgivet flere sange såsom “BADDIE” og “FARLIG”. Jamie Sørensen er kendt fra “Paradise Hotel”. 

Related Posts

Alvorlige ulykker hvert år: Derfor vil mange danskere forbyde privat fyrværkeri

Lidt mere eпd halvdeleп af daпskerпe – 52,6 proceпt for at være пøjagtig – øпsker et forbυd mod privat fyrværkeri. 37,7 proceпt øпsker at bevare mυlighedeп for…

Sebastian Bull om forholdet til Asta Björk: “Hun er mit livs kærlighed”

Kærligheden er stor mellem skuespilleren og danseren. Tilbage i efteråret var de nogle af danskernes største dansedarlings, da de fredag efter fredag indtog dansegulvet. Euronaval: Könnte ein…

Masser af forlovelser i 2025: Disse 16 par skal giftes

Mange kendte par er blevet forlovet i årets løb. Se billederne i galleriet herover. 2025 går snart på hæld, og mange benytter lejligheden til at se tilbage…

Alvorlige ulykker hvert år: Derfor vil mange danskere forbyde privat fyrværkeri

Lidt mere end halvdelen af danskerne – 52,6 procent for at være nøjagtig – ønsker et forbud mod privat fyrværkeri. 37,7 procent ønsker at bevare muligheden for…

Ser så skønt ud! Jasmin Lind deler billeder fra rejse med svigerfamilien

Jasmin Lind har haft et heftigt efterår. Sammen med dansepartneren Michael Olesen dansede hun sig til finalen i “Vild med dans,” hvor de sammen hev sejren i…

Stephanie Siguenza med opsang: Lad os dog være!

Hele Danmark har fulgt Stephanie Siguenza van-der Watt igennem opture og nedture i TV 2-programmet “Årgang 0”. Og det har ikke altid være en dans på roser…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *