En voldsom ulykke i Lene Beiers familie har haft betydning for én af hendes tatoveringer

Tv-vært og hotelejer Lene Beiers mange tatoveringer er små vidnesbyrd på, at hun sjældent fortryder noget. Det fortæller hun til Hendes Verden, uge 50.

Lene Beier fik sin første tatovering som 17-årig, selvom man skulle være 18. Og der er siden kommet flere til. For hende er de små vidnesbyrd om, at hun lever i nuet og sjældent fortryder noget.

– Rigtig mange er imod tatoveringer, fordi de er bange for at fortryde det, men jeg arbejder ikke med fortrydelse. For mig er det vigtigt at gøre ting, jeg har lyst til i nuet, og derfor har jeg tatoveringer, som symboliserer noget, som har været vigtigt for mig på et givent tidspunkt. Det minder mig om, at nuet er det vigtige, ikke fremtiden, siger hun i et interview til Hendes Verden, uge 50.

Den første tatovering, hun fik, inden hun egentlig måtte, var et kvindetegn, som var meget moderne dengang, og den skulle Lene Beier og hendes to veninder selvfølgelig have.

– Den sidder på venstre ankel og er i dag omringet af kirsebærblade, fordi jeg elsker naturen, og fordi de ligner hjerter. Tre af dem er faldet af, et for Anders, et for Arthur og et for Otto.

Foruden tatoveringerne på venstre ankel, har Lene Beier også en tatovering af en slange, fordi hun blev bidt af en slange, da hun var i Australien, en vandmand, fordi hun er vokset op ved vandet, en chilimund, fordi hun putter chili på alt, og en edelweiss, fordi hun og manden Anders er lykkes med det hotel, de slog dørene op for i Østrig for et lille års tid siden.

På ryggen har hun desuden en blæksprutte afbilledet, og det er der – naturligvis – også en helt særlig grund til, fortæller hun. Den knytter sig til en historie, fra da hun og sønnen Otto tog dykkercertifikat.

– På grund af en drukneulykke i vores familie havde jeg enormt svært ved at tage mit udstyr af nede på bunden, fordi jeg blev bange for ikke at kunne trække vejret. Da jeg var dernede, kom der pludselig en blæksprutte og satte sig på min hånd, som jeg nærmest flettede fingre med, og så glemte jeg fuldstændig, at jeg var bange. Jeg bestod prøven, og nu er den på min ryg, fordi den har min ryg.

Læs hele interviewet med Lene Beier i denne uges Hendes Verden.

48 år.

Uddannet skolelærer, men kendt som tv-vært på programmer som Landmand søger kærlighed og Vi drukner i rod.

Ejer nu Hotel Edelweiss By Beier i Itter i Østrig, som åbnede i januar 2025. Aktuel i sæson 2 af programserien “Beier på alpehotellet” på TV2 Fri, hvor man følger livet på hotellet. I december sendes to juleafsnit optaget i december sidste år. 

Gift med Anders Beier og mor til Arthur på 17 og Otto på 14.

Related Posts

Det var ”nyheden vi aldrig havde troet ville komme”: Isabella blev sat på sit livs prøve

Én af årets helt store kongelige fester var prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag. Prinsessen fyldte 18 år den 21. april, men der blev allerede taget hul på fejringen…

Her er prinsesse Isabella inspireret af sin mor: Det er meget tydeligt at se!

I 2025 har prinsesse Isabella for alvor taget hul på de officielle fremtrædener, der følger med livet som kongelig. Hun fyldte 18 år og trådte dermed endnu…

Her er prinsesse Isabella inspireret af sin mor: Det er meget tydeligt at se!

I 2025 har priпsesse Isabella for alvor taget hυl på de officielle fremtrædeпer, der følger med livet som koпgelig. Hυп fyldte 18 år og trådte dermed eпdпυ…

I babylykke: “Nybyggerne”-par er blevet forældre

Parret, der er kendt fra “Nybyggerne”, er blevet forældre til en datter. Det afslører parret i en Instagram-story. Her viser parret et billede af deres nyfødte, ligesom de også…

Kronprins Christian og prinsesse Isabella lever livet: Og folket elsker dem for det

SE og HØR afslørede tidligere i år, at han er blevet kæreste med Emma, en tidligere parallelklassekammerat fra Ordrup Gymnasium, og parret har ifølge bladets oplysninger “holdt…

Kongeparret er et hit hos danskerne – men et familiemedlem kan de ikke slå

En ny måling fra Epinion viser, hvilke medlemmer af kongehuset som er mest populære blandt danskerne. Opbakningen til det danske kongehus er massiv, og onsdag aften vil…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *