32-årig sigtet – Hjerteskærende besked efter toårigs død

En 32-årig mand er anholdt og skal forventeligt stilles for en dommer mandag.

Beboerne ved Høje Gladsaxe-bebyggelsen i Søborg er i chok og i sorg, efter en toårig dreng søndag eftermiddag er afgået ved døden efter et fald fra et højhus.

Foran bygningen ligger blomster, lys, bamser og en hjerteskærende besked:

– Sov godt lille skat, står der.

TV 2s reporter på stedet, Anders Lindemann, fortæller, at beboerne “stadig er i gang med at bearbejde omfanget af tragedien”.

– Der kommer stadig jævnligt beboere forbi og lægger tegn på sympati for den toårige dreng, siger han søndag aften.

32-årig sigtet

Politiet har anholdt en 32-årig mand og sigtet ham for drab.

Han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup mandag. Her skal en dommer tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling.

Politiet har i løbet af søndagen været talstærkt til stede ved bebyggelsen i Søborg ved København. Et område ved en af ejendommene har været afspærret.

De har ikke oplyst detaljer om, hvornår anmeldelsen løb ind, men det fremgår af oplysninger fra Beredskab Østs hjemmeside, at der klokken 09.12 til stationen i Gladsaxe indløb en alarm om tilskadekomst.

Sparsomme oplysninger og rygter

Det har i løbet af søndagen været sparsomt med oplysninger fra Københavns Vestegns Politi, bemærker Anders Lindemann.

Telefonlinjen, som pressen normalt er henvist til at anvende, er ikke blevet besvaret i løbet af søndagen, og politiet har videregivet få oplysninger via opslag på X.

Her skriver de også, at man af hensyn til efterforskning af sagen ikke har yderligere kommentarer.

– Her i nobolaget rumler det med rygter, men indtil vi er blevet klogere på, hvad der egentlig er sket, må vi nøjes med at forholde os til den enkelte besked på X fra Københavns Vestegns Politi, siger Anders Lindemann.

Politiafspærring på 7. etage

Bebyggelsen i Høje Gladsaxe består af fem højhuse på 16 etager og to højhuse på ni etager samt en række lavere bygninger.

Ifølge Ekstra Bladet skal der være etableret politiafspærring på 7. etage i den opgang, hvorfra faldet er sket.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt politiet mener, at drabet er sket, før den toårige dreng er faldet ud, eller om drabet er sket ved, at drengen er blevet smidt eller skubbet forsætligt ud.

Det er heller ikke oplyst, om den sigtede har haft en relation til drengen, og i så fald hvilken.

Det vides heller ikke, hvorledes den anholdte stiller sig til sigtelsen.

Related Posts

Dronning Anne-Maries store jule-mysterie: Nu kom der alligevel en hilsen – News

Dronning Anne-Marie ved “Olympic Flame Handover Ceremony for the Milano Cortina 2026 winter Olympics” i begyndelsen af december i Athen. Foto: Imago/Ritzau Scanpix Det vides ikke, hvor…

Her er Amalie Klæstrups store juleønske: Otto Olrik skal på knæ

De stråler om kap med julelysene ved indgangen til Frederiksberg Have – Amalie Klæstrup Nielsen, 33, og Otto Olrik, 32, fra ”Gift ved første blik”. Turtelduerne er…

Statistik afslører overraskelser: Her er de bedste spillere i Kvindeligaen i efteråret – News

Julestatus i Bambuni Kvindeligaen viser, at Laura Jensen topper listen over ligaens bedste spillere målt på MEP-point, mens flere profiler fra forskellige klubber og positioner har markeret…

Treårig er kommet til skade efter trafikulykke i Jægerspris – News

Tre biler har torsdag eftermiddag været involveret i en trafikulykke nord for Jægerspris, og et treårigt barn er blandt de tilskadekomne. I alt er fire personer kommet…

Magnus Heunicke åbner op: Derfor betyder datterens hjemkomst ekstra meget

Magпυs Heυпicke glæder sig over, at hele familieп igeп bor υпder samme tag. At være på efterskole kaп føles som det bedste år i eпs liv, meп…

Trine Dyrholm om overgangsalderen: Det er heftigt

Trine Dyrholm går lige til sagen, da hun i DR-programmet “En særlig samtale”, der sendes torsdag klokken 20.00, bliver spurgt ind til, hvordan hun oplever overgangsalderen. –…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *