Må vække rørende minder: Dronning Margrethe fejrede sidst jul i palæet for 25 år siden

Det må på alle måder være en helt særlig og meget rørende oplevelse for dronning Margrethe, 85, når hun onsdag den 24. december fejrer juleaften hjemme hos kong Frederik og dronning Mary og deres fire børn i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Det er første gang, at hun holder jul her sammen med sin søn, svigerdatter og børnebørn, men det er ikke første gang, at hun holder jul her.

Dronning Margrethe voksede nemlig op i palæet, der i dag er hendes søns residens, og fejrede juleaften her de første år af sit liv, før hendes forældre valgte at flytte begivenheden til Trend Jagthytte.

Og senest fejrede dronning Margrethe juleaften i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg den 24. december 2000, hvor hun samlede hele kongefamilien efter sin mor, dronning Ingrids død den 7. november samme år.

Palæet havde været dronning Ingrids bolig, og dronning Margrethe havde efter sin mors død, sammen med sine søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, besluttet, at det var her, der skulle holdes en fælles familiejul det år.

Så i dagene op til jul mødtes de og deres mænd sammen med børn og børnebørn på Amalienborg, og juleaften blev fejret i dronning Ingrids stuer i Frederik VIII’s Palæ som en sidste hyldest til deres mor, mormor og oldemor.

Hele den store familie var samlet til jul, i alt deltog 25.

Dronning Ingrids hof stod for alt det praktiske, og det var en af deres sidste opgaver for deres gamle arbejdsgiver, skrev BILLED-BLADET dengang.

Julepynten blev hentet på Graasten Slot, fordi det havde været meningen, at dronning Ingrid ville have samlet sin familie dér.

Julemiddagen blev spist i dronning Ingrids store spisestue, og bagefter samledes familien om juletræet og gaverne i dagligstuen.

Allerede næste dag, 1. juledag, inviterede dronning Margrethe og prins Henrik alle til julefrokost.

Dermed havde alle haft en fantastisk jul sammen, helt i dronning Ingrids ånd.

Related Posts

Troels Mylenberg taler ud om kræften: Han vidste ikke, om han ville leve året ud

Troels Mylenberg er rask efter et hårdt år med operation og kemo. Nu fortæller han, hvad der har båret ham igennem det hårde år. Skal Troels Mylenberg,…

Sofie Linde knækker sammen af grin i tv-show: Frisk og fræk Hotel Romantik-stjerne giver Kåre Quist ildrøde kinder

Der var nok at tage fat på, da Stéphanie Surrugue og Kåre Quist for nylig gik på scenen i DR Koncerthuset for at styre løjerne under optagelserne…

Kong Willem-Alexanders juletale: Mindes sine børns første tid

Første juledag holdt den nederlandske kong Willem-Alexander en smuk juletale til folket. Her talte han om, at historien om Jesu fødsel rammer alle familier med børn. “Som…

Anders Lund Madsen sætter foden ned: Nu er det slut med børn

Efter otte børn gør tv-vært Anders Lund Madsen det helt klart, at han ikke ønsker sig flere børn. Tv-værten Anders Lund Madsen har med sine otte børn…

Prinsesse Isabellas smarte stil i 2025: Særligt ét look løb med overskrifterne!

Prinsesse Isabella er fyldt 18 år, og dermed er hun nu trådt mere frem på den officielle scene. I løbet af året har vi set hende ved…

Sikke et look! Dronning Mary i læderboots og brændt orange

Dronning Mary så formidabel ud på højtidelig dag. Da kongefamilien tradition tro deltog i julegudstjeneste juleaften var det dog i nye rammer i København i Vor Frue…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *