Stor forandring: Sådan skal kongefamilien fejre jul

I mange år har det været en tradition, at dronning Margrethe holdt juleferie i Aarhus og inviterede til juleaften på Marselisborg Slot. I år kan den 85-årige majestæt slappe helt af og nyde juledagene hjemme på Fredensborg.

Hun har takket ja til en invitation fra kong Frederik og dronning Mary til at holde juleaften med dem og børnene i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

Kongefamilien holder jul i deres hjem, Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Kongefamilien vil overvære juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke kl. 16.30, og juledag vil de overvære højmesse i Vor Frue Kirke kl. 10.00. Dronning Margrethe vil overvære juleaftensgudstjeneste i Fredensborg Slotskirke kl. 14.00.

Hvor juletræet først bæres ind og pyntes hos Margrethe den 23. december, gjorde kongefamilien det allerede 1. søndag i advent. Her nød kongeparret en hyggelig eftermiddag med kronprins Christian, 20, prinsesse Isabella, 18, prins Vincent, 14, og prinsesse Josephine, 14. 

De har gennem mange år samlet det pynt, der nu pryder det enorme træ i riddersalen. 

Blandede traditioner

Juletraditionerne er et sammensurium fra hele verden. Frederik kommer med både danske, svenske og franske traditioner fra sin side af familien, mens Mary er vokset op i Australien, hvor der jo først bliver pakket gaver op om morgenen juledag.

– Jeg har taget rigtig mange nye traditioner til mig fra Danmark, fordi der er det en helt anden måde at fejre jul på. Det er med adventslys, kalenderlys, kalendergaver og adventsgaver, har dronning Mary fortalt. 

Juletræet er pyntet med pynt, der er købt i hele verden, samt lysholdere og en stjerne fra Georg Jensen.

Hos dronning Margrethe er der altid blevet serveret en lille portion risengrød som forret, mens hovedretten typisk har været gås. Det er uvist, hvad der er på menuen hos kongefamilien, men dronning Margrethe kommer uden tvivl med den engelske julekage, hun tidligere i december købte i London.

Det var også den dessert, dronning Ingrid altid serverede. Den havde hun også fået i sit barndomshjem i Stockholm af sin mor, den engelskfødte kronprinsesse Margareta.

Træet er så højt at kronprins Christian måtte op på en stige for at nå de øverste grene.
Foto: Kongehuset

Mens resten af familien gerne skal have godt med vaniljesovs på for blot at få en lille bid af den bastante krydderi- og frugtkage ned, så er det en klar favorit hos både Margrethe og Mary.

– Jeg må sige, at jeg synes ikke rigtig, det har været juleaften, hvis ikke vi har fået plum pudding, har dronning Margrethe sagt.

– Det er ikke hvert år, men nogle år så danser vi rundt om juletræet og synger sange, har dronning Mary fortalt.

Selv om de ikke altid danser om juletræet, så fylder julesalmerne også meget. Derfor går den kongelige familie også i kirke både juleaften og juledag.

– At synge i fællesskab giver generelt en helt speciel følelse af samhørighed. Jeg er meget glad for at synge salmer. Det gør også juletiden til noget særligt, har Mary sagt.

Tvillingerne, der fylder 15 i januar, tændte kransen den 3. søndag i advent.
Foto: Kongehuset

For dronning Mary er julen dog også en påmindelse om tabet af sin mor, Henrietta Donaldson. Hun døde kort før jul i 1997, og det får dronningen til at række ud til dem, der ikke kan være sammen med familie eller har mistet deres forældre.

– At samle familien og huske dem, der ikke er med os længere, er også en vigtig ting for mig i julen, fordi jeg mistede min mor, da jeg var yngre. Så det er altid en del af julen for mig.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Related Posts

Troels Mylenberg taler ud om kræften: Han vidste ikke, om han ville leve året ud

Troels Mylenberg er rask efter et hårdt år med operation og kemo. Nu fortæller han, hvad der har båret ham igennem det hårde år. Skal Troels Mylenberg,…

Sofie Linde knækker sammen af grin i tv-show: Frisk og fræk Hotel Romantik-stjerne giver Kåre Quist ildrøde kinder

Der var nok at tage fat på, da Stéphanie Surrugue og Kåre Quist for nylig gik på scenen i DR Koncerthuset for at styre løjerne under optagelserne…

Kong Willem-Alexanders juletale: Mindes sine børns første tid

Første juledag holdt den nederlandske kong Willem-Alexander en smuk juletale til folket. Her talte han om, at historien om Jesu fødsel rammer alle familier med børn. “Som…

Anders Lund Madsen sætter foden ned: Nu er det slut med børn

Efter otte børn gør tv-vært Anders Lund Madsen det helt klart, at han ikke ønsker sig flere børn. Tv-værten Anders Lund Madsen har med sine otte børn…

Prinsesse Isabellas smarte stil i 2025: Særligt ét look løb med overskrifterne!

Prinsesse Isabella er fyldt 18 år, og dermed er hun nu trådt mere frem på den officielle scene. I løbet af året har vi set hende ved…

Sikke et look! Dronning Mary i læderboots og brændt orange

Dronning Mary så formidabel ud på højtidelig dag. Da kongefamilien tradition tro deltog i julegudstjeneste juleaften var det dog i nye rammer i København i Vor Frue…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *