Thilde Tøt Thomsen gav på intet tidspunkt op. Hun ville leve. Og det gjorde hun. Til det sidste.
Overskriften siger det hele.
16-årige Thilde Tøt Thomsen er her ikke mere. Og dog.
Hos mig og rigtig mange andre har hun gjort indtryk – og sat et eftertrykkeligt aftryk.
Jeg mødte første gang Thilde og hendes forældre for knap to år siden. En septemberdag i 2023 blev jeg som journalist inviteret indenfor i deres hjem i Kloster.
På det tidspunkt var det ikke så længe siden, at familien have fået de livsomvæltende nyheder. Den dengang 13-årige pige var uhelbredeligt syg af kræft. Lægerne havde fundet en tumor i venstre side af hjernen – den slags som aldrig forsvinder igen.
Men den hårde diagnose tog hverken livsmodet eller håbet fra hende eller familien. I stedet kastede hun sig ud i en indsamling til Knæk Cancer. Målet var 50.000 kroner.
– Jeg vil gerne hjælpe andre, der står i den situation, som jeg også står i. Og så vil jeg gerne udrydde den her sygdom, for den er ikke sjov, sagde hun om indsamlingen.
I første omgang var planen at holde et loppemarked, men idéerne udviklede sig, og ret hurtigt blev de indledende skridt til en støttefest – og en endnu større indsamling – taget. Projektet voksede, og det var ikke længere kun Thildes projekt. Nu var det hele familiens, venners, lokalsamfundets og den lille by Klosters projekt.
Den lokale pølsevogn, en motorcykelklub, et cateringfirma, købmanden i Kloster, kreative selvstændige og flere håndværkere gav alle et bidrag til Thildes indsamling og projekt.
På hendes 14-års fødselsdag kulminerede det. 430 gæster dukkede op til fest i den lokale hal. På menuen var der flæskesteg, kartofler og sovs – fødselsdagsbarnet Thildes livret. Og trods skepsis fra især far Steen, så nåede de længe målet på 50.000 kroner.
Da det store Knæk Cancer-show kort tid efter rullede over skærmen havde indsamlingen rundet lige knap 750.000 kroner.
– At ens datter, som er så alvorligt syg, har overskud til alt det her og ser andre mennesker før sig selv, det, synes jeg, er megaflot, sagde mor Linda Tøt Thomsen.
– Vi har jo aldrig drømt om det her. Indsamlingen er jo gået helt over gevind. Det var jo bare et lille lokalt arrangement, som nu ruller, og det er helt vildt, tilføjede far Steen Tøt Thomsen.
Thilde Tøt Thomsen har sat sine fodspor. Det ses helt fysisk i bybilledet i Ringkøbing, hvor hendes navn nu er foreviget. I 2023 blev hun kåret til Årets Mønsterbryder, som betyder, at der nu midt på torvet i Ringkøbing er et bronzefodspor med hendes navn. Fodsporet er en del af et kunstværk, der hedder Try To Break the Circle.
Thildes historie handler ikke om død og sygdom. Jeg er klar over, det en del af det. Men det handler om så meget mere. Først og fremmest om en pige der bare gerne vil leve livet fuldt ud – og som kæmpede for det.
Både når hun brændende ønskede at komme på efterskole og med til landsstævne. Og når hun ikke ville begrænses af sygdom og deltog i gymnastik, fællesskab og efterskolefester.
Og da hun i august 2025 kom på børnehospice i Rønde, men ikke var klar til at give slip på livet, og derfor kom hjem igen.
– Jeg kæmper mig til håbet. Det der med bare at stå og glo, det hjælper ikke, sagde hun dengang.
I november gik den ikke længere. Kræften havde spredt sig, og al behandling var stoppet. Sammen med fotograf Line Morell Holm besøgte jeg Thilde og familien en sidste gang for at sige farvel på Anker Fjord Hospice.
Den 23. december sov Thilde stille ind på hospice i Hvide Sande omgivet af familien og kærlighed.
Nu skal hun begraves 30. december i Ny Sogn Kirke. Kisten har hun selv været med til at vælge, og så var hendes største ønske, at kirken bliver proppet med blomster.
Personligt hader jeg udsagnet “at tabe kampen til kræft”. Thilde har ikke tabt noget som helst – og hun gav på intet tidspunkt op. Hun ville leve. Og det gjorde hun. Til det sidste.
