
Christian Kjær og Susan Astani er taget sydpå til deres ekstravagante bolig i Cannes.
Christian Kjær og Susan Astani meldte i sommer ud, at de var vendt tilbage til Danmark efter at have boet fire år i Schweiz.
Vintermånederne bruger de dog længere sydpå i deres imponerende villa i Cannes i Sydfrankrig.
Christian lod Susan købe villaen for de penge, han fik for salget af Sandbjerggård.
- Vi tager væk fra Danmark i de kolde vintermåneder, for det er ikke godt for ham. Vi tager ham med til Sydfrankrig, hvor vi har opvarmet pool, og hvor han bedre kan bevæge sig og har det bedre, fortalte Susan til BILLED-BLADET i november.
Danser rundt til julemusik
82-årige Christian Kjær lider af Parkinson, og i det sene efterår blev han indlagt med en infektion.
Derefter gik turen altså til varmere himmelstrøg, og nu har familien holdt jul i Cannes.
På Instagram deler Susan Astani en skøn video, hvor hun og Christian danser rundt i boligen i Cannes til Wham!s “Last Christmas”.
Juletræet er pyntet, kaminen er tændt op, og erhvervsmanden har fået en nissehue på – derudover ser han lykkelig ud med sin hustru i armene.
Til videoen skriver Susan Astani, at juletræet er kommet hele vejen til Cannes fra Skærbæk Plantage, som Christian Kjær købte i 2024.