Dronning Marys stil er blevet mere vovet: Ekspert peger især på disse looks fra 2025

2025 har endnu en gang været fuld af modepletskud fra dronning Mary.

🎁 Op til 20% rabat på BILLED-BLADET

Vi har både set hende i store gallakjoler, smarte friluftslooks og moderigtige hverdagslooks – altid valgt med sikker sans for royal stil.

BILLED-BLADETs royale ekspert har kigget nærmere på dronningens stil i 2025 – og særligt én ting springer i øjnene på hende, nemlig at dronning Mary har været modig i år!

Kongefamilien ankommer til højmesse den 25. december

  • Jeg synes, hun har været mere vovet og modig med sin stil i år. Det kan jeg godt lide! Jeg synes, hun viser, at ”ja, jeg er blevet dronning, men jeg har altså også lov til stadigvæk at være en ung dronning, som godt må markere sig med en spændende stil”. For det behøver jo ikke at være så kedeligt, siger BILLED-BLADETs royale ekspert Marianne Singer.

Den royale ekspert peger på, at dronningen blandt andet har båret flere looks med transparente detaljer:

  • Hun bar for eksempel en virkelig lækker, transparent skjorte, da hun deltog ved DTU Årsfest. Jeg synes, den er så flot! Virkelig wow, men alligevel helt enkel.

Et andet modigt stilvalg tog dronning Mary, da kongeparret afholdt aftenselskab for kunst og kultur:

  • Her bar dronning Mary en fuldstændig forrygende og “over the top”-glitrende glamourkjole fra Jenny Packham. Også et rimeligt vovet og modigt valg af dronningen, der tiltrak sig alles blikke, siger Marianne Singer og fortsætter:
  • Hun bar også et vildt jakkesæt, da hun deltog i åbningen af udstillingen “Bharti Kher – Mythologies” på Thorvaldsens Museum – og en stor, rød blomst til Det Nationale Sorgcenters 25-års jubilæum, som virkelig var en ”pang-detalje”. Der skal altså mod til at bære så opsigtsvækkende looks!

BILLED-BLADETs royale ekspert er fuld af beundring over de modige stilvalg, som dronning Mary igen og igen har truffet i 2025:

  • Det er outfits og detaljer, som gør, at man ikke kan tage blikket fra hende! Man bliver draget hen imod hende!

Marianne Singer peger også på, at dronningen er god til at klæde sig efter sine omgivelser og aldrig træder ved siden af i forhold til anledningen.

  • Hun mestrer også det mere traditionelle og formelle og er altid klædt, så det passer perfekt til lejligheden. Igen i 2025 har dronning Mary også vist, at hun er god til at genbruge sit tøj på nye måder, så selv looks, der har hængt i hendes klædeskab i mange år, fremstår friske og moderne, siger den royale ekspert.

Se vores store galleri med alle de looks, som dronning Mary har båret i 2025, øverst i artiklen. Lige fra dronningens fortryllende gallalooks til hendes stilsikre hverdagsgarderobe.

Related Posts

Stephanie Siguenza med opsang: Lad os dog være!

Hele Danmark har fulgt Stephanie Siguenza van-der Watt igennem opture og nedture i TV 2-programmet “Årgang 0”. Og det har ikke altid være en dans på roser…

Gordon Ramsays datter er blevet gift: Forlod kirken i skinnende hvid kappe

Gordon Ramsay med datteren Holly.Foto: Tibrina Hobson/AFP/Ritzau ScanpixBrudens outfit var passende til det britiske vintervejr. Gordon Ramsays datter Holly Ramsay, 25, sagde i dag ja til sin…

Deler nye billeder: Grev Nikolai ønsker glædelig jul med skønne vinterminder

Grev Nikolai har delt en række dejlige billeder fra den seneste tid. Det strømmer ind med julehilsner fra nær og fjern i denne tid – og grev…

Blev spottet med Emma: Det er en ny side af kronprins Christian

I år fik vi en ny side af kronprins Christian at se. For første gang så vi kronprinsen kædet sammen med en ung kvinde. Emma hedder hun….

Asta Björk jubler: Deler fantastisk nyhed – News

Jonas Olufson/Ritzau Scanpix Asta Björk har fået en ny titel, som hun nu kan vise stolt frem. Asta Björk Ivarsdottir er en kvinde af mange talenter. De fleste…

Iøjefaldende detalje: Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine gjorde det igen – News

Da prinsesse Isabella og prinsesse Josephine var med til at fejre julen i Vor Frue kirke var der noget, som skilte sig ud. Kongeparret og deres fire…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *