
Snart viser kalenderen 2026, og nu hvor nytåret banker på, er der mange, der gør status.
En ny undersøgelse foretaget af Epinion for DR forsøger igen i år at kaste lys over danskernes opbakning til monarkiet som styreform her ved årets udgang. Ifølge undersøgelsen, der er blevet lavet hvert år siden 2016, viser resultaterne denne gang, at der stadig er stor opbakning til kongehuset.
Undersøgelsen viser, at 72 procent bakker op om monarkiet i Danmark, mens 15 procent vil have monarkiet afskaffet. Det fremgår af undersøgelsen, hvor en gruppe danskere svarer på spørgsmålet: Mener du, vi bør bevare eller afskaffe monarkiet i Danmark?
Undersøgelsen har Epinion lavet siden 2016, og resultaterne har i løbet af årene været stabile og afviger kun med få procentpoint fra år til år. I 2016 var opbakningen således på 71 procent, fremgår det.
Det viser altså med al tydelighed, at danskerne er særdeles positivt stemt overfor kongehuset, også efter at dronning Margrethe abdicerede og kong Frederik har overtaget.
Dog viser tallene, at dronning Margrethe stadig er mere populær end sin søn, som scorer 88 procent, mens han scorer 87 procent og hans hustru, dronning Mary, scorer 85 procent i målingen.