Sådan blev det grænseoverskridende klip med Fotovognen til

Anders egen idé endte med at være langt mere grænseoverskridende, end han nogensinde selv havde forestillet sig.

Der skal efterhånden ret meget til at gøre den ellers så kække vestjyde Anders Bro forlegen.

Han er sjældent bleg for en frisk bemærkning.

Alligevel var det lykkedes ham at komme godt og grundigt på udebane, da han pludselig sad med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, bag i en autocamper og hviskede hende lumre ting i øret og strøg hendes karakteristiske røde hår.

– Det er det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har oplevet i mit arbejde, fortæller han.

Og det hele kan han takke sig selv for. Det var nemlig ham selv, der kom på ideen.

– Nu har du siddet og bagt på mig en halv time, og så slutter du det af med at give mig hånden

 Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne

Men nogle gange er det sådan med ideer, at de virker sjovere på papiret, end når man rent faktisk så skal udføre dem.

– Han var vældig kålhøgen på vej derud. Der glædede han sig bare helt vildt, men da han så sad der, blev han altså noget stiv i det, griner hans tro følgesvend Vibeke Nipper.

– Der skal normalt meget til at slå mig ud af kurs, men lige der, der følte jeg mig godt nok utilpas, erkender han.

Hvis du ikke allerede har set den færdige video, så kan du se den herunder:

Foto: Line Morell Holm

Og det lykkedes faktisk at gøre situationen endnu mere akavet.

For da optagelserne var i kassen, og Anders Bro endelig kunne ånde lettet op, så valgte han at gøre det eneste rigtige. Tænkte han i hvert fald selv.

Han stak selvfølgelig lappen frem og sagde pænt tak for et godt samarbejde. Men den købte Inger Støjberg altså ikke.

– Nu har du siddet og bagt på mig en halv time, og så slutter du det af med at give mig hånden, det har jeg alligevel aldrig prøvet før, lød det fra hende ifølge den hårdtprøvede Anders Bro.

Stemningen var heldigvis bedre i virkeligheden blandt Anders Bro, Vibeke Nipper og Inger Støjberg end den man ser i videoen.Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST

Ja i det hele taget, så var det en noget anderledes dag på kontoret.

Inden optagelserne måtte holdet forsøge at forklare Inger Støjbergs to PET-vagter, hvad der egentlig skulle ske inde i den autocamper.

– Der måtte jeg så bare sige, at det kunne jeg ikke helt forklare, men I behøver i hvert fald ikke komme med derind, for hun var i hvert fald ikke i fare, griner Anders Bro.

Videoen er en del af udrulningen af en specialudgave af Fotovognen, der kommer til at køre frem mod kommunalvalget. Her har trekløveret Anders, Vibeke og Line fået den mission, at de i løbet af fire afsnit skal skaffe gæster til kommunalvalgets sjoveste valgaften sammen med midt- og vestjyderne.

Hvordan det går, kan du følge i løbet af oktober og november, hvor der i alt udkommer fire særudgaver af Fotovognen.

Første afsnit ruller over skærmen søndag 26. oktober, og holdet bag fotovognen kommer til at sende live hele valgaftenen fra deres valgfest.

Related Posts

Niels ”Noller” Olsen sætter ord på helbredet

BILLED-BLADET mødte Niels “Noller” Olsen til Bogforum, hvor han blandt andet fortalte om, hvordan det går. Lørdag eftermiddag mødte BILLED-BLADET Niels “Noller” Olsen til Bogforum i København,…

Hård tid op til jul: Kronprins Christian er tættere på målet

Content creation servicesNews Website MonetizationCookie Consent ManagementPrivacy Compliance SoftwareInformation Access ControlsWebsite Development ServiceNews Website MonetizationCopyright protection tools Kronprins Christian står foran en hård tid på løjtnantsuddannelsen op…

Derfor er Natasja Crone så optaget af at træne efter sine operationer

For tv-værten Natasja Crone er det meget vigtigt at holde den fysiske form ved lige. Særligt ryggen skal styrkes. Natasja Crone arbejder hårdt på tv-skærmen, hvor hun…

Store oplevelser i en ung alder: Dronning Margrethe lærte noget meget vigtigt af dronning Ingrid

Content creation servicesTerms Conditions TemplatePrivacy Compliance SoftwareInformation Access ControlsInformation Security AuditWebsite Development Service I løbet af de unge år lærte dronning Margrethe noget meget vigtigt af sin…

Flere kongelige var samlet: Snart rejser dronning Mary også afsted

Copyright protection toolsNews aggregation servicesOnline advertising platforms Snart rejser Dronning Mary til det land, hvor flere kongelige har været samlet de sidste par dage i anledning af…

Flere kongelige var samlet: Snart rejser dronning Mary også afsted

Snart rejser Dronning Mary til det land, hvor flere kongelige har været samlet de sidste par dage i anledning af den store begivenhed. Det har vrimlet med…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *