Casanovas nat med Frede – her er billederne fra Madrid

Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte, når hele Danmark sidder og venter på, at du siger noget klogt til dem?

For kong Frederik var slutningen nem nok, da han satte sig foran kameraet og bød to millioner danskere indenfor på Amalienborg til nytårstale og den rituelle ”Gud bevare Danmark”.

Men først – allerførst – sørgede han for at tale om de allernærmeste, børnene.

– Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig. I år fyldte prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang, sagde Frederik, og den bund på nytårskagen glædede en af kongehusets faste følgere, Jim Lyngvild.

– Det var så fint balanceret, fordi det var krigstalen, men først og fremmest begyndte han med at tale om sine børn.

Og så kommer krigstalen bagefter. Det siger lidt om, hvem han er som menneske. Han er først og fremmest far, og så er han soldat, siger den historiekyndige modemand, der ikke er blevet overrasket over kongens evner.

– Jeg har jo altid ment, at Frederik faktisk er en meget større lyriker i sit sprog, end han bliver gjort til, roser Lyngvild

Jim Lyngvild er langt fra den eneste, der blev begejstret over kongens mundtlige årsrapportering.

De to historikere Sebastian Olden-Jørgensen og Lars Hovbakke Sørensen ville begge give topkarakter, hvis de havde Frederik til eksamen i faget nytårstaler.

Olden-Jørgensen lagde mærke til det politiske i Frederiks ord om Ukraine og NATO, men han vurderer ikke, at det vil give anledning til kritik af den ellers apolitiske regent.

– Det er ikke på nogen måde kontroversielt at sige det, så det vil ikke give ham problemer.

Min fornemmelse er, at den danske befolkning i alt overvejende grad har ondt af ukrainerne, fortæller kongehuseksperten.

Lars Hovbakke Sørensens begejstring skyldes også den formfuldtendte stil på kongens tale.

– Den måde, han fik den fremført på, var rigtig god. Det der har været forskellen på hans og droning Margrethes taler er, rent sprogligt, at kongen har referencer til gamle, danske salmer. Sidste år var det Brorson, i år var det så Kingos ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”, som han får sneget noget ind fra.

– Det er nyt, at kristendommen kommer mere direkte ind i talerne, siger Lars Hovbakke Sørensen.