Ransagning kan få Marius Borg Høibys sag til at vokse

Få dage før jul dukkede politiet op ved Marius Borg Høibys adresse på Frogner i Oslo.

Med en kendelse i hånden ransagede de lejligheden for at sikre beviser i den verserende straffesag mod papprinsen. Og det, de fandt, fører nu til nye og alvorlige sigtelser mod den 28-årige søn af kronprinsesse Mette-Marit, skriver SE og HØR i Norge.

Ransagningen skete efter flere ugers intens efterforskning.

Politiet afhørte både Høiby og en forurettet kvinde igen i december og vurderede, at der var grundlag for at indhente yderligere beviser.

Retten i Oslo godkendte indgrebet, fordi mistanken mod Høiby blev vurderet som mere end sandsynlig. Og ved gennemgangen af hjemmet gjorde efterforskerne angiveligt fund, der styrkede sagen. Det er dog uvist, hvad politiet er gået efter.

Hvis anklagemyndigheden mener, de kan føre bevis for de nye lovovertrædelser, kan de rejse en tillægstiltale. Den skal i givet fald behandles sammen med hovedsagen, der begynder 3. februar ved Retten i Oslo.

Politiet ønsker i dag ikke at kommentere detaljerne i sagen.

– Vi har ingen kommentar til disse oplysninger, siger pressechef Unni Grøndal til Aftenposten.

Heller ikke Høibys forsvarer, Ellen Holager Andenæs, vil svare på spørgsmål om sagen. Den forurettede kvindes bistandsadvokat er ligeledes tavs.

Sagen mod Marius Borg Høiby har trukket store overskrifter gennem halvandet år.

Han blev første gang anholdt i august 2024, hvor han blev sigtet for vold og hærværk mod en kvinde i en lejlighed. Det er den samme, der nu er blevet ransaget.

I november 2024 blev han anholdt for tredje gang, nu også sigtet for voldtægt.

I juni 2025 besluttede anklagemyndigheden så at tiltale Marius for 32 lovovertrædelser. Blandt andet for fire voldtægter, mishandling, trusler og hærværk.

Høiby erkender delvist forholdene omkring én af kvinderne og nogle af de mindre lovovertrædelser, men nægter sig skyldig i resten.

Related Posts

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Nye anklager mod Marius efter husransagning – få uger før retssagen

Tiktok-duoen Oscar & Nisses chok på nudiststranden: “Vendede om med det samme” Det er halvandet år siden, at den norske kongefamilie blev rystet af anholdelsen af ​​kronprinsesse…

Er du også forvirret? Derfor er Ingrid Alexandra ikke rejst tilbage til Australien

Prinsesse Ingrid Alexandra har siden august studeret i Australien.Foto: Fredrik Varfjell/Reuters/Ritzau ScanpixPrinsesse Ingrid Alexandra er endnu ikke rejst tilbage til Australien, og snart har hun en større…

Halil ratuje Zeynep! Noc pełna wyznań!

Halil zbliża się do rybackiej chaty, a jego kroki stają się coraz wolniejsze, jakby coś w powietrzu ostrzegało go przed tym, co zaraz zobaczy. Drewniane ściany budynku,…

Sissal har fundet kærligheden

Kærligheden blomstrer for Sissal, der nu bekræfter, at hun er blevet forelsket. Sangerinden delte selv den glade nyhed med sine følgere i en story på Instagram, hvor…

Genoveva Casanova taber endnu en retssag om Frederik-besøget

Tommelfingeren vendte endnu en gang nedad, da en dommer i det spanske retssystem skulle tage stilling til, om Genoveva Casanovas ære og privatliv blev krænket, da spanske…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *