
Kong Frederik og dronning Mary er værter på aftenen, og udover den nyindstiftede pris, skal de også uddele Kulturprisen og Socialprisen.
Kulturprisen går i år til filminstruktør og manuskriptforfatter Christina Rosendahl. I pressemeddelelsen lyder begrundelsen at “Christina Rosendahl modtager prisen for sit kunstneriske mod til at eksperimentere og samarbejde på nye måder i sine filmproduktioner og for at lade sin kunst række langt ud over sit eget felt.”
Christina Rosendahl har instrueret spillefilm som “Vores mand i Amerika” og senest “Fuld af kærlighed”. Desuden har hun instrueret dokumentarfilmene “VOLD – I kærlighedens navn” og “Stjernekigger”.
Med prisen følger 500.000 kroner samt et skræddersyet forløb med Bikubenfonden.
Abonnement på BILLED-BLADET
Kongeparrets Socialpris går til Code of Care, en nonprofitorganisation, der siden 2011 har hjulpet erhvervslivet med få mennesker med særlige arbejdsbehov og – kapacitet ind på arbejdsmarkedet.
Code of Care har siden 2011 hjulpet over 3000 mennesker i job.
Begrundelsen for modtagelsen lyder “Code of Care modtager prisen for at inspirere til at tage ansvar og bygge bro imellem virksomheder og kommuner. Code of Care skaber rum for, at kommuner og virksomheder i fællesskab kan lykkes med at få flere ind i arbejdsfællesskabet.”
Og her følger der med prisen 500.000 kroner og et skræddersyet forløb med Bikubenfonden.
De allerførste modtagere af Fællesskabsprisen går til Grønne Nabofællesskaber. Grønne Nabofællesskaber arbejder med at skabe lokale fællesskaber, der arbejder med at skabe en grønnere fremtid.
Grønne Nabofællesskaber blev stiftet i 2020. I pressemeddelelsen fremgår det, at de modtager prisen “for bl.a. at vise vejen til lokale og nære fællesskaber, hvor bæredygtige initiativer og sociale relationer vokser side om side.”
Som ved Kulturprisen og Socialprisen følger der ligeledes 500.000 kroner med prisen samt et skræddersyet forløb med Bikubenfonden.