Tiltrak sig nysgerrige blikke: Susse Wold og Tommy Kenter sammen i London

Skuespillerne Susse Wold og Tommy Kenter har været på en hyggelig tur til London i forbindelse med musicalen “My Fair Lady”.

Susse Wold og Tommy Kenter tiltræk sig nysgerrige blikke fra forbipasserende, da de gik rundt i Londons gader sammen på en solrig efterårsdag i oktober.

De to folkekære skuespillere var i højt humør og stillede op til billeder flere steder i den engelske hovedstad i en helt særlig anledning.

86-årige Susse Wold og 75-årige Tommy Kenter var nemlig på en researchtur sammen til London i forbindelse med musicalen ”My Fair Lady”, som de begge skal medvirke i.

Den danske version af den kendte musicalklassiker bliver opført på Det Ny Teater i København i februar 2026.

Her skal Susse Wold spille rollen som professor Henry Higgins’ mor, Mrs. Higgins, mens Tommy Kenter skal spille Elizas far, skralde­manden Alfred P. Doolittle.

Det var tydeligt at se, at de to skuespillere nød hinandens selskab i London, hvor de blandt andet besøgte Covent Garden.

Susse Wold glæder sig til at blive en del af forestillingen i det nye år og fik en stor oplevelse, da hun var på rundtur i teaterdistriktet West End i London, hvor musicalen ”My Fair Lady” fik premiere på det historiske Drury Lane-teater tilbage i 1958.

– Det er skønt at være her, for London er et sted for kultur på alle leder og kanter, fortalte en begejstret Susse Wold til BILLED-BLADET, som var med på turen, og fortsatte:

– Men det er egentligt mest på grund af fællesskabet, for man er her jo sammen med en masse andre. Det er dejligt at være i London sammen med dem, der skal være med i forestillingen.

Med på turen var der også tre andre danske skuespillere fra ”My Fair Lady”-musicalen.

Susse Wold og Tommy Kenter fik selskab af Peter Plauborg, som skal spille Henry Higgins, Sofie Topp Christensen, der skal spille Eliza Doolittle, samt Kim Hammelsvang, der skal spille Oberst Pickering.

Hele holdet fik taget et billede sammen foran Drury Lane-teateret i London, hvor Julie Andrews i 50’erne spillede hovedrollen som Eliza Doolitle.

Læs et stort interview med Susse Wold i BILLED-BLADET nr. 44, der er på gaden torsdag den 30. oktober. Her fortæller hun om glæden ved sin nye teaterrolle og sorgen over tabet af sin ægtemand, Bent Mejding.

Related Posts

Trist nyt: Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans

Morten Kjeldgaard skal opereres akut og er nødsaget til at trække sig fra fredagens “Vild med dans”. Kort før fredagens store liveshow i Vild med dans kommer…

TV 2 melder ud: Det skal der ske med Julie Rudbæk i Vild med dans

TV 2 afslører nu, hvad der kommer til at ske med Morten Kjeldsgaards dansepartner Julie Rudbæk, efter at han er nødsaget til trække sig fra “Vild med…

Trist nyt: Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans

Morten Kjeldgaard deler trist nyt før fredagens “Vild med dans”. Foto: Hanne Juul Morten Kjeldgaard skal opereres akut og er nødsaget til at trække sig fra fredagens…

Ghita Nørby deler grunden til, at hun vil lave et nyt afsnit i programmet “Det sidste ord”

Ifølge Ghita Nørby imødekom Mikael Bertelsen ikke hendes forespørgsel. I den rørende portrætserie “Det sidste ord” inviteres kendte danskere, som har gjort et særligt indtryk i deres…

TV 2 melder ud: Det skal der ske med Julie Rudbæk i Vild med dans

Skuespiller Julie Rudbæk danser uden sin dansepartner, Morten Kjeldgaard, fredag aften “Vild med dans”.TV 2 afslører nu, hvad der kommer til at ske med Morten Kjeldsgaards dansepartner…

Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans: Frederik Haun reagerer på rørende vis

Morten Kjeldgaard får støtte af sin mand, Frederik Haun.Morten Kjeldgaards mand, Frederik Haun, er klar med støtte til sin mand i svær tid.Der venter danseren en operation…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *