Lige inden optagelserne til Martha fik Morten Grunwald en nyhed, der vendte op og ned på alt

Morten Grunwald fik kort inden afrejsen en livsomvæltende nyhed, der kom til at præge optagedagene på filmen ”Martha”.

Hvis Danmark har en kultfilm, så er det filmen om det gode gamle skib ”Martha” og den muntre besætning.

Filmen fik premiere i 1967 og på det store lærred tonede flere af datidens helt store stjerner frem. For bare at nævne et par stykker: Ove Sprogøe, Preben Kaas, Poul Reichhardt, Karl Stegger og ikke mindst Morten Grunwald.

Morten Grunwald spiller den kyndige Knud Hansen, der i en kystby bliver hijacket til den brogede besætning, som i en søvndyssende laissez faire-tilstand driver rundt på havene. Det ender dog med, at holdet får noget at se til, da skibsrederen går ombord og indser, at intet forløber efter reglementet. Det ender med at besætningen redder rustbunken fra ophug, og Knud får pigen – skibsrederens datter Lone, spillet af Hanne Borchsenius.

”Martha” blev indspillet i Grækenland i sommeren samme år, som filmen udkom. Selskabet var godt, og Morten Grunwald nød dagene med sine kolleger. Men dagene bar også præg af en lykkelig nyhed, som Morten Grunwald havde fået, lige inden han sluttede sig til sine kolleger sydpå.

Selvom det er Hanne Borchsenius, som Morten Grunwald danner par med i filmen, var det i virkeligheden en af hans andre medspillere, som han nogle år tidligere var faldet for.

Morten Grunwald dannede par med Lily Weiding, som i filmen har rollen som den kvikke og verdenskloge skibsredersekretær Frk. Bruun. Og det var Lily, der afslørede den livsomvæltende nyhed for sin kæreste.

Lige inden afrejse fortalte hun ham, at han skulle være far.

Det beskriver han i biografien “Min tid i gule sokker”.

Morten Grunwald havde i forvejen bonusdøtrene Xenia og Julie, som Lily Weiding havde fået i sit ægteskab med Mogens Wieth, som pludselig døde i en alder af 42 år. Da Morten Grunwald begyndte at danne par med Lily Weiding, blev han far for pigerne, og i 1968 kom så endnu en datter til, da han blev far til Tanja.

Parret blev gift i 1980 og nåede at få 53 år sammen, inden Morten Grunwald gik bort i 2018, 83 år gammel. Lily Weiding døde tre år efter.

Related Posts

Margrethe viste sin respektDronningen rejste sig fra sin stol for krigshærgede Ukraine

Dronning Margrethe bidrog i forbindelse med, at hun tirsdag uddelte Ebbe Munck Prisen 2025 til et særligt og også rørende øjeblik i Fløjlsgemakket på Christiansborg Slot. Det…

Så længe må Keld Heick vente på at takke for sit ridderkors

Den 79-årige musiker ser frem til at komme i audiens hos kong Frederik. Han var ganske vist allerede i maj blevet informeret om, at han ville få…

Niels Jørgen Steen på datterens store aften: Det er fantastisk!

Af Caroliпe Aпderseп, Laυra Dalgård Haпseп Paprika Steeп havde siп far med til premiereп på filmeп “Det пye år”. Det var пogle røreпde ord, som Niels Jørgeп Steeп havde…

Står i stor kontrast til det, vi normalt ser: Kongehuset deler nye billeder

Kongehuset har delt en række nye billeder af kong Frederik, som er i en anden stil end normalt.Det danske kongehus har delt en række billeder, som står…

Margrethe viste sin respekt Dronningen rejste sig fra sin stol for krigshærgede Ukraine

Droппiпg Margrethe bidrog i forbiпdelse med, at hυп tirsdag υddelte Ebbe Mυпck Priseп 2025 til et særligt og også røreпde øjeblik i Fløjlsgemakket på Christiaпsborg Slot. Det…

Julie Berthelsen i glitrende kjole med kappeeffekt: Næsten som de kongelige!

Der var glitter og glamour til den helt store guldmedalje, da Julie Berthelsen deltog i velgørenhedsarrangementet Thin Blue Line. Her dukkede sangerinden nemlig op i en kjole,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *