
Prinsesse Marie tog lørdag forskud på julen i Washington D. C.
Det skriver billedbladet.dk.
Hun havde en formel officiel arbejdsopgave i forbindelse med det det årlige danske julemarked – The Danish Club of Washington D.C.
Markedet har eksisteret siden 1931 med fokus på at holde dansk kultur og traditioner i live langt væk hjemmefra.
Og Marie stod for at åbne markedet.
Kom ikke alene
Det var egentlig planen, at Marie skulle komme alene, men julen er jo børnenes fest, og derfor havde Marie taget både Athena og Henrik og prins Joachim med og forenede dermed det praktiske med det familiære.
JULEMARKED: Prinsesse Marie åbnede det danske julemarked i Washington D.C. med familien ved sin side. Felix og Nikolai var dog ikke med. (Arkivfoto)
Emmanuel Aguirre/Kongehuset
Prinsesse Marie holdt den officielle åbningstale og takkede de mange frivillige, der har hjulpet med at afvikle julemarkedet i alle årene.
På markedet kunne de mange besøgende gå om bord i de veludstyrede boder med delikatesser, juleknas og andre danske og skandinaviske julehåndværkstraditioner.
Kongehuset har på sin Instragram-profil delt et billede af Marie fra dagen.
Hvor Marie, Joachim og børnene holder jul i år er endnu ikke meldt ud fra kongehusets side.