Nyt snydedrama i “Robinson Ekspeditionen”: Uenighed om et stykke slik

Der er flere versioner af episoden, hvor nogen mener, der er blevet snydt med slik i ugens afsnit af “Robinson Ekspeditionen”

Endnu en uge, endnu et drama i “Robinson Ekspeditionen”.

I det nyeste afsnit af overleverprogrammet er der auktion, hvor deltagerne kan byde på blandt andet mad. Her får de besked på, at alle fødevarer skal indtages og nydes under auktionen, og at det er strengt forbudt at tage mad med, når auktionen er slut.

Den regel er det dog ifølge nogle deltagere, SE og HØR har talt med, ikke alle, der overholder.

Helt specifikt lyder det fra flere tilstedeværende, at Line Bøg Risager, der i auktionen har vundet en skål slik, gemmer en håndfuld, som hun efter sigende har taget med tilbage og delt ud i lejren.

Episoden skal ifølge flere deltagere have fået produktionens deltageransvarlige til at give dem en påtale – hvilket er en lille konsekvens i forhold til, at snyd før er blevet straffet med bortvisning fra programmet.

Line: Trine tog et stykke

Ovenstående udlægning er hverken Line Bøg Risager eller Viaplay dog enige i. De har hver deres anden opfattelse af, hvad der skete på den øde ø i Malaysia.

– Jeg delte ikke ud af mit slik, siger Line til SE og HØR.

Ifølge hende var der en af de andre deltagere, der selv tog et stykke slik fra hende.

– Jeg havde munden propfuld, og noget af slikket røg ud i min hånd. Trine tog et stykke, inden jeg kunne nå at sige noget (havde munden proppet).

– Synes, det var en træls situation, men også en situation, der blev mislæst og kørt op.

I Lines version af hændelsesforløbet var der dog hverken tale om snyd eller om en reprimande fra produktionen.

– Jamen de sagde/gjorde ingenting, fordi der ikke skete noget, og fordi der ikke var tale om snyd. Slikket blev taget fra Trine og smidt ud.

– Men det er ubehageligt at blive “anklaget” af Anders og svært at komme med en fornuftig reaktion på den anklage.

Det svarer Anders Thimm

Line Bøg Risager fortæller, at det er ubehageligt at blive anklaget for at snyde af Anders Thimm. Efterfølgende har han over for SE og HØR afsløret, at det er ham, der fortæller produktionen om hændelsen.

– Det hele går ret hurtigt. Hun går og spiser slikket, fordi hun fik at vide, at hun skulle spise det hele. Hun følte, hun var ved at blive kvalt. Line tænker sig ikke om og tager et stykke ud af munden og giver til Trine. Jeg siger det til vores deltageransvarlige, og han løber hen til Trine og beder hende om at spytte ud.

– Folk blev sure over, at der blev delt ud til andre. Begge to er bange for, at de bliver smidt ud af programmet eller får store konsekvenser.

– Der var trykket stemning. Jeg vidste godt, at Line ikke ville prøve at snyde. Jeg er sikker på, at Trine har spurgt om et stykke slik, og så har Line givet hende det. Jeg hørte, at Trine spurgte efter et stykke slik. Hun skjuler ingenting.

Til SE og HØR fortæller Trine Damgaard Lidsmoes også sin version. Modsat Line mener hun, som Anders, at hun blev givet et stykke.

– Hun delte ikke ud, men hendes mund var så proppet, at der røg et stykke ned i hendes hånd, som hun så gav mig, men som jeg ikke fik – for jeg fik ikke lov at spise det for produktionen.

Trine Damgaard Lidsmoes fortæller desuden, at der er tale om en rød flagermus.

– Den deltageransvarlige så det jo og sagde bare: “Niks, det må I ikke”, og så smed han den ud. No big deal.

Viaplay: Line gav Trine et stykke slik

Viaplay har en fjerde version af, hvad der rent faktisk skete – og er enig med de deltagere, SE og HØR har snakket med, i, at Line gav slik væk.

I et skriftligt svar lyder det:

– Som man kan se i episoden, så har Line munden fuld af slik, da hun forlader auktionen. Da deltagerne afleverer mikrofoner, tager Line et stykke slik ud af munden og giver det til en af de andre deltagere. Episoden bliver stoppet og påtalt af den deltageransvarlige, der er til stede, og både Line og den pågældende deltager beklager dybt.

Som SE og HØR skrev i sidste uge, har det tidligere haft store konsekvenser at bryde reglerne i “Robinson Ekspeditionen”. Men episoden her, hvor produktionens opfattelse er, at Line giver et stykke slik væk, blev ifølge Viaplay altså kun mødt med en irettesættelse.

– Generelt har vi stor tiltro til vores deltagere, og vi har ikke grund til at tro, at de har meldt sig til “Robinson Ekspeditionen” for at snyde. Når vi presser dem, som vi gør, så vil der ske svipsere undervejs, og det bliver naturligvis påtalt. Vi minder også jævnligt deltagerne om reglerne, og grove regelbrud kan medføre diskvalifikation, lyder det.

Her fik snyd konsekvenser

Mathias Lynge og Michael Backer fik i 2017 sparket, da makkerparret blev taget i at snyde i “Robinson Ekspeditionen”.

De snød også to gange, hvor de vandrede over på den anden side af øen og vendte hjem med mad.

Senest i sidste uge, snød deltagerne med aftalte stemmer, men modtog blot en reprimande.

Related Posts

Prinsesse Marie hyggede sig med velklædte herrer

Prinsesse Marie nyder livet i USA.For prinsesse Marie var det skønt at være til et festligt arrangement forleden i Rockville i udkanten af Washington D.C. Marie var…

Trist nyt: Kaspar Rostrup er død

Skuespiller og instruktør Kaspar Rostrup er gået bort i en alder af 85 år. Kaspar Rostrup, der var kendt som skuespiller og instruktør, er død i en…

Kongehuset bekræfter dejligt nyt om prinsesse Benedikte: Holder fast i tradition

Prinsesse Benedikte skal traditionen tro åbne julebasaren i den svenske kirke Gustafskyrkan.Igen i år er prinsesse Benedikte med til åbningen af julebasaren i den svenske kirke i…

Tyveri eller snyd? Stort drama efter “Robinson”-auktion

I dageпs afsпit af “Robiпsoп Ekspeditioпeп” er vi kommet til deп ikoпiske aυktioп, hvor deltagerпe kaп byde på lækkerier, som vært Jakob Kjeldbjerg viser frem eп efter…

”Jeg tror, jeg skal væk nu”

Silas Holst og Jakob Fauerby skrev “Vild med dans”-historie i 2019, da de var de første, der dansede med en partner af samme køn, men det var…

PL-cykelrytteren Emma Lund har født!

PL-cykelryttereп Emma Lυпd har født sit første barп, der er eп lille pige. Der er lykke i lυfteп hos PL-cykelryttereп Emma Lυпd, som пetop er blevet mor…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *