Nu kan du også komme ind i Genoveva Casanovas lejlighed

Hvis vægge kunne tale …

Ja, så ville Genoveva Casanovas lejlighed i Madrid nok være indkaldt som vidne i retten i denne tid, hvor en dommer er ved at vurdere det søgsmål, som den mexicansk-spanske superkendis har sat i værk mod medier, der har bragt historier om, at kong Frederik skulle have sovet i hendes hjem en oktobernat i 2023.

Efter flirt og finalesejr: Sådan er Sean og Christels forhold i dag

Den sag kan du læse mere om her.

Og kunne væggene tale, ville nok en nysgerrig sjæl sikkert også have skrevet sig op til en fremvisning af netop den berømte lejlighed i Jerónimos-kvarteret, der ifølge det spanske medie El Economista nu er blevet sat på markedet til leje.

Ifølge mediet er der sat et skilt i vinduet, der skal tiltrække dem, der ønsker at betale 6500 euro om måneden for en luksuriøs bolig – det svarer altså til 48.000 kroner i husleje for de 228 kvadratmeter.

Alle interesserede kan altså komme ind og få en fremvisning af det nærmest historiske sted.

El Economista oplyser, at lejligheden har flere altaner, køkkenet er fuldt udstyret, der er sikkerhedsdøre og serviceindgang og en concierge.

Der er selvfølgelig også et soveværelse med tilstødende badeværelse. Ja, faktisk er der i alt tre soveværelser med hver deres bad – altså udmærkede faciliteter til at invitere gæster til en overnatning.

Det var foran opgangen til denne lejlighed, at spanske fotografer for to år siden fangede den daværende kronprins Frederik gå ind og ud ad hoveddøren et par gange.

Billederne blev taget den 25. og 26. oktober i Madrid, og viser Genoveva Casanova og ”Federico de Dinamarca”, som han kaldes i de spanske spalter, gå en tur sammen i Madrid, gå ind ad døren til Casanovas opgang – hver for sig – og ude igen samme aften – igen hver for sig – inden de sætter sig ind i samme bil. Næste morgen forlod Frederik adressen alene.

Og det er denne dækning, som altså er endt i en retssag i disse dage.

Magasinet Lecturas konkluderede ud fra billederne, at Frederik sov i Genovevas lejlighed – og her mener juridiske eksperter ifølge El Economista, at Casanova har en god sag.

For selv om hun og Frederik begge gik ind i den samme opgang, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de sov i den samme lejlighed.

Genoveva Casanova kræver en million euro i erstatning fra Lecturas for den muligvis løgnagtige omtale. Det svarer til cirka 13 års husleje i den lejlighed, som Casanova nu flytter fra.

Flytningen sker

ifølge El Economista

, fordi Casanova er rykket tilbage til sit hjemland, Mexico.

Related Posts

Ingrid Alexandra viser livet i Sydney frem – klippet vil få alle til at smelte!

Prinsesse Ingrid Alexandra byttede det kongelige liv i Norge ud med et studenterliv i Sydney, Australien. Der studerer hun en treårig bachelorgrad med fokus på internationale relationer…

Sebastian Bull og Asta Björk kan næsten ikke vente: Afslører dejlig nyhed

Kæresteparret Asta Björk og Sebastian Bull har lagt nye planer sammen, og de kan næsten ikke vente. Onsdag aften vrimlede det med kendte danskere til gallapremieren på…

50 udvalgte: Stem på Årets kongelige kjole

Se de 50 udvalgte kreationer båret af kongelige kvinder ved store begivenheder herhjemme og i udlandet i løbet af året og stem på din favorit! Der er…

Emma Thomsen er tilbage på tv: Her er hendes kæreste’

Rigtig mange har fulgt med i årets udgave af ”24 stjerners julekalender”, hvor 24 kendte danskere hver dag frem mod jul har kæmpet for at blive i…

Man ser det ikke på tv: Natasja Crone havde skjult rolle i De største øjeblikke

Rasmus Tantholdt er vært på TV 2-showet “De største øjeblikke”, men hans hustru, Natasja Crone, har også haft en lille finger med i showet. Mandag aften sender…

Kronprins Christian debuterede til nytårstaffel: Én ting stjal billedet

Kronprins Christian ankommer til sit første nytårstaffel.ÅRET I KONGEHUSET – JANUAR 2025: Vi ser tilbage på året i kongehuset. Det blev nemlig et år med flere mindeværdige…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *