
Björn Ulvaeus og Christina Sas.
ABBA-ikonet Björn Ulvaeus og hustruen, danske Christina Sas, har betalt et tocifret millionbeløb for at få opfyldt boligdrømmen.
Man siger, at alt kan købes for penge, hvis bare prisen er rigtig, og det må man sige er tilfældet med ABBA-ikonet Björn Ulvaeus’ nyeste boligkøb.
BILLED-BLADET i julegave
Ihvertfald var det lidt af en bunke penge, han sammen med sin danske hustru Christina Sas smed for at overtage en særlig villa i det idylliske Djurgården ved Stockholm sidste år.
Jørgen Skouboe afslører lidt om sin kommende pension
Det skriver Svensk Damtidning.
Og det var ikke hvem som helst, der ejede stedet – det var nemlig Jonas Bergstrøm og hustruen Stephanie.
Hvis du synes, at navnet Jonas Bergstrøm lyder bekendt, så er du ikke helt gal på den. Det er nemlig præcis ham, der i 2010 var centrum for en royale skandale, efter det kom frem, at han angiveligt havde været sin daværende forlovede prinsesse Madeleine utro med en norsk håndboldspiller.
(artiklen fortsætter under faktaboksen)
Jonas Bergstrøm og fru Stephanie havde ikke umiddelbart lyst til at sælge Villa Stora Astringe på 285 kvadratmeter, men Björn Ulvaeus og Christina Sas skulle angiveligt have tilbudt at fordoble det beløb, som Bergstrøm og fruen selv havde betalt for boligen tilbage i 2019. Og det var 30 millioner kroner.
Dermed endte prisen ifølge Svensk Damtidnings oplysninger på lidt over 60 millioner svenske kroner, svarende til knap 41 millioner danske kroner.
Efter overtagelsen i efteråret 2024 har Björn Alvaeus og Christina Sas renoveret villaen og blandt andet installeret en elevator.
Skulle Björn Ulvaeus have lyst til at drikke kaffe med en af ABBA-kollegerne, så bor Benny Andersson lige i nærheden, ligesom de også kan tælle prins Carl Philip og prinsesse Sofia blandt naboerne i kvarteret.