
For 30 år siden blev prins Joachim og Alexandra gift.
Foto: Poulsen Lars/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix
Et af de mest eventyrlige kongelige bryllupper på dansk jord fandt sted for 30 år siden, da Prins Joachim og Alexandra Manley blev gift ved et smukt vinterbryllup.
For 30 år siden toppede den royale bryllupsfeber i Danmark, da uger og måneders forberedelser kulminerede i prins Joachim og daværende Alexandra Manleys smukke vinterbryllup i Frederiksborg Slotskirke.
Efter de blev skilt i 2005 har de bevaret et varmt venskab og et fortrinligt samarbejde om børnene grev Nikolai og grev Felix.
BILLED-BLADET i julegave
Vi bringer i dagens anledning otte facts om det eventyrlige 1990’er-bryllup:
Mest Sete: Caroline Fleming tiltrak sig stor opmærksomhed i Operaen
Caroline Fleming tiltrak sig stor opmærksomhed i Operaen
Det var det første store kongelige bryllup i Danmark, siden prinsesse Benedikte og prins Richard blev gift i 1968.
Bryllupsfeberen rasede over hele landet, og der blev blandt andet lanceret særlige bryllupsmønter og sønderjysk “Prinsesserugbrød”.
Vielsen foregik i Frederiksborg Slotskirke og festen blev holdt på Fredensborg Slot.
Den blev naturligvis transmitteret i dansk tv, men også Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Spanien viste vielsen på tv. Derudover blev der vist klip i f.eks. England via Reuter. Af danske tv-seere var der mere end 1,4 millioner, der fulgte brylluppet.
Brudekjolen var skabt af Jørgen Bender i tyk, italiensk helsilke og prydet med 8.900 perler på den håndkviltede kant.
Eftermiddagsvielsen sluttede ved 17.00-tiden, og om aftenen var der stor bryllupsfest på Fredensborg Slot med 218 gæster.
På menuen til festen var der gåseleverterrine med estragon og portvinssky, tærte med havtaske og hummerragout, farseret fasanbryst med trøfler og kagen Rêve Princier, prinselig drøm, der bestod af makronbund med smørcreme.
Der var ingen traditionel bryllupskage, men i stedet serverede brudeparret store overflødighedshorn i kransekage.
prins joachimgrevinde alexandra af frederiksborg