
Danmarks nyvalgte borgmestre og regionsrådsformænd kan se frem til en ganske særlig start på jobbet.
For blot få dage efter de i forbindelse årsskiftet er officielt tiltrådt, venter der dem nemlig et besøg på Amalienborg.
Nytårskur hos Frederik og Mary
Den 5. januar er de nemlig inviteret til Nytårskur hos kong Frederik og dronning Mary.
Det er første gang nogensinde, kongehuset inviterer samtlige borgmestre og regionsformænd til Nytårskur.
Tidligere har det kun været borgmestrene fra Frederiksberg og Gentofte Kommuner, der har haft æren, fremgår det af kongehusets hjemmeside.
Den 5. januar tager kongeparret for første gang nogensinde imod alle landets borgmestre og regionsrådsformænd ved en nytårskur på Amalienborg
Konghuset
Skal sikre større bredde
Her kan man også se, at nyskabelsen er en del af en række ændringer i forbindelse med de traditionsrige nytårskure, og de nye initiativer er taget for at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagerkredsen.