
Björn Ulvaeus udtrykker stor sorg, efter han har mistet sin ekskone, Lena Ulvaeus. De var gift i 41 år og forblev efter skilsmissen gode venner. ”Jeg savner hende meget,” lyder det fra Abba-Stjernen til svenske Expressen.
ABBA-stjernen Björn Ulvaeus har mistet sin ekskone, Lena Ulvaeus, som er gået bort, 76 år gammel.
Det bekræfter Björn Ulvaeus’ agent overfor Expressen, ligesom han selv udtaler:
– Jeg savner hende meget. Det er meget trist, at hun er død. Jeg tænker ofte på hende, selvom vi blev skilt for fire år siden. Og jeg tænker på vores børn Emma og Anna i denne sorgens tid, siger Björn Ulvaeus til Expressen.
Abba-stjernen og Lena Ulvaeus var gift i 41 år, og sammen fik de døtrene Anna og Emma.
Parret mødte hinanden til en nytårsfest, hvor ABBA-vennerne Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad var værter. Og i 1981 giftede de sig.

Her ses Björn og Lena Ulvaeus sammen til premiere på “Mamma Mia!” i Stockholm i 2016.
Foto: TT News Agency/Ritzau Scanpix
For fire år siden valgte Björn og Lena Ulvaeus at gå hver til sit. Her lød det, at de skiltes som gode venner, og at de havde haft mange vidunderlige og begivenhedsrige år sammen. De forblev tætte – ikke mindst for familiens skyld, hvor der også er kommet børnebørn til.
Annonce
Familien melder ikke ud om dødsårsagen, men Expressen skriver, at Lena Ulvaeus i 2003 blev diagnosticeret med en uhelbredelig form for lymfatisk leukæmi.
Efter Lena og Björn Ulvaeaus blev skilt, mødte ABBA-stjernen danskeren Christina Sas, med hvem han blev gift med i 2024