Anders W. Berthelsen: – Der er kæmpeudfordringerNår arbejdet bæres af passion, kan grænserne så småt rykke sig

Anders W. Berthelsen forsøger at adskille sit arbejdsliv fra familielivet.

Han tager ikke arbejdet med hjem, så familien ikke skal tilpasse sig hans arbejdsliv.

I TV 2’s ‘Dag og nat’ spiller han en dedikeret karakter, der ofte arbejder over.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Når arbejdet bæres af passion, kan grænserne så småt rykke sig.

Opgaverne kan snige sig længere ind i aftenerne, og arbejdsengagementet begynder at konkurrere med privatlivet.

På trods af sin store passion for skuespillets verden prøver Anders W. Berthelsen dog at holde vandtætte skodder mellem arbejde og det private.

  • Jeg tager ikke mit arbejde med hjem til min familie – de skal ikke indordne sig efter mit arbejdsliv, siger Anders W. Berthelsen, der er gift med produktionslederen Christina Pind, som han har datteren Vigga med.

Anderledes ser det ud i TV 2’s aktuelle hospitalsdrama “Dag og nat”, hvor Anders W. Berthelsens karakter, Lasse, er så dedikeret til sit arbejde med hospitalets børn, at han til tider arbejder så meget over, at han må sove på sit kontor.

Selv kan skuespilleren, der har spillet roller i film som “Erna i krig” og “Ser du månen, Daniel”, godt relatere til vigtige og krævende arbejdsopgaver.

I TV 2-serien “Dag og nat” hjælper Anders W. Berthelsens karakter, Lasse, hospitalets børn med alt det, som ikke kan ordnes med operationer eller medicin. (PR-foto).
Henrik Ohsten/TV 2/Free
Stor forskel 

Men for ham er der alligevel stor forskel på skuespillets og sundhedsvæsenets verden.

  • Der er kæmpestore projekter, og der er kæmpeudfordringer. Det er pissehårdt og slider på en. Men det er jo bare film, og det er jo bare tv. Så det der med, at det skal gå ud over familie og omgangskreds, holder jeg mig fra.

Som forberedelse til rollen som børnepsykolog har den 56-årige skuespiller fået et eksklusivt indblik i, hvordan en arbejdsdag på de danske hospitaler foregår – en oplevelse, der imponerede ham.

  • Man ser nogle mennesker, der knokler derudad. Det er fantastisk altid at opleve nogle virkelig passionerede og engagerede læger, psykologer og sygeplejersker, fortæller Anders W. Berthelsen.

Anders W. Berthelsen er gift med produktionslederen Christina Pind, som han har datteren Vigga med. Her ses familien til premieren på “Bamse” i 2022. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Gode naboer 

Han har selv som barn oplevet, hvor stor en forskel det kan gøre, når de voksne uden for hjemmets vægge lytter.

  • Jeg havde nogle gode naboer, hvor jeg voksede op som lille, som påvirkede, tog sig af og guidede mig på den gode måde, fortæller skuespilleren, der ud over sin filmkarriere også har spillet roller i de store DR-dramaer “Taxa” og “Krøniken”.

Den nye sæson af “Dag og nat” har premiere søndag 28. december på TV 2 Play og TV 2.

Anders W. Berthelsen spiller den hårdtarbejdende børnepsykolog Lasse i TV 2’s hospitalsdrama “Dag og nat”. Privat prøver skuespilleren at holde familielivet og det professionelle adskilt så vidt som muligt.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Related Posts

Han spiller Thorvald Stauning i DR’s nye dramadokumentar: Kan du se, hvem det er?

I aften, søndag, har DR premiere på den nye dramadokumentar “Dynastiet Mærsk”, der fortæller historien om Mærsk-dynastiets begyndelse. Seerne tages med fra den økonomiske krise i slutningen…

Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé roser deres svigerdatter: Denne sæson er hendes

Mikkel og Marian synes, Madeleine brillerer i ”Vores jord – kurs mod nye eventyr”. Som rejsekammerater er Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé så glade for at have sønnen…

 Mikkel Beha mindes Troels Kløvedal på Nordkaperen 

Mikkel Beha Erichsen satte ikke bare kurs mod nye eventyr, da han sammen med hustruen Marian, 65, sønnen Alfred, 26, og svigerdatteren Madeleine, 26, tog til Oceanien.Her…

Se årets royale pletskud: Fotograferne fangede flere uventede øjeblikke for kongefamilien

Flere af årets bedste kongelige pletskud blev taget, mens der skete noget helt uventet! Der bliver taget tusindvis af billeder af kongefamilien hvert år – og på…

Lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvigs Begravelse: Dronning Margethes sidste farvel til barndomsven

Det var en kær ven af både det danske og det norske kongehus, som i sidste uge blev begravet på Langeland.  Læs også:Nu er det bekræftet: Grev…

Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé: Et vemodigt farvel

2025 har budt på store øjeblikke for Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé. Blandt andet har de sagt farvel til en trofast ledsager. Tidligere har Mikkel Beha…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *