Beskyldt for at dræbe sin bror: Nu kommer kong Juan Carlos med chokafsløring

I 1956 ramte tragedien. Prins Alonso døde en martsdag i familiens hjem i Portugal. Han blev 14 år gammel.

Prinsen blev dræbt af et skud i hovedet. Men hvem der affyrede det dødelige skud, og hvad der skete sekunderne inden, har altid været uklart. Og der var få til at bevidne det.

Mest Sete: Prinsesse Benedikte fik trøstepræmie

Prinsesse Benedikte fik trøstepræmie

Den eneste, der var til stede, var hans storebror, Juan Carlos, som 19 år senere blev Spaniens konge.

Igennem årene har rygterne svirret, og det samme har beskyldningerne om, at det var Juan Carlos, som skød og dræbte sin lillebror.

Men nu tager kong Juan Carlos bladet fra munden og fortæller selv, hvad der skete den skæbnesvangre dag, da han mistede sin lillebror. Det gør han i biografien ”Réconciliation” (Forsoning, red.).

Ifølge flere medier, heriblandt The Telegraph, skriver kongen, at det var ham, som skød sin lillebror, og at det var et uheld.

Den officielle forklaring lød ellers, at prins Alonso havde været ved at rense en pistol, som pludselig gik af. Men dette var langt fra ikke sandheden.

– Vi havde ingen anelse om, at der var en kugle tilbage i kammeret. Et skud blev affyret op i luften, kuglen sprang tilbage og ramte min bror lige i panden. Han døde i vores fars arme, skriver kong Juan Carlos, som var 18 år på daværende tidspunkt.

De to brødre havde leget med en pistol i kaliber .22, som Juan Carlos havde fået af en militærmand.

Deres far, Juan de Borbón, svøbte sin søns lig ind i et spansk flag, og efterfølgende kastede han pistolen i havet. Der blev aldrig indledt nogen retslig undersøgelse af dødsfaldet.

– Jeg savner ham; jeg ville gerne have ham ved min side og kunne tale med ham. Jeg mistede en ven, en fortrolig. Han efterlod et stort tomrum. Uden hans død ville mit liv have været mindre mørkt, mindre elendigt, skriver kong Juan Carlos i sine erindringer.

Fire dage efter det tragiske dødsfald, rejste Juan Carlos til Spanien, hvor diktatoren Franco havde udpeget ham som sin efterfølger.

Juan Carlos blev landets konge efter Francos død i 1975. I 2014 abdicerede han efter en række skandaler og overlod tronen til sønnen kong Felipe.

Kongens bog “Réconciliation” udkom i Frankrig i begyndelsen af denne måned, da det er en fransk forfatter, der har skrevet den. Bogen lander på hylderne i Spanien i begyndelsen af december.

Related Posts

Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé: Et vemodigt farvel

2025 har budt på store øjeblikke for Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé. Blandt andet har de sagt farvel til en trofast ledsager. Tidligere har Mikkel Beha…

Hillerødvejen spærret efter uheld – person i kritisk tilstand

Foto: Presse-fotos.dk Hillerødvejen er mandag eftermiddag spærret i begge retninger, efter der er sket et alvorligt færdselsuheld mellem Isterødvejen og Nødebovej. Det skriver Nordsjællands Politi på X….

Søren Vester er på vej med nyt program: Hans hustru og sønner er med

Det er første gang, Søren Vester laver et program, hvor hans hustru og deres to sønner skal være med på skærmen. Selv om der er lang tid…

Martin Johannes Larsen deler glædelig nyhed: Er blevet far for første gang

Martin Johannes Larsen med hustruen Sara-Lisa Schuster-Rossel. Foto: Søren Jul Lamberth Babylykken er stor hjemme hos tv-værten Martin Johannes Larsen, der endelig kan byde sin nyfødte velkommen…

Søren Vester er på vej med nyt program: Hans hustru og sønner er med

Det er første gang, Søren Vester laver et program, hvor hans hustru og deres to sønner skal være med på skærmen. Selv om der er lang tid…

Da Cecilie Beck fik opkaldet om eksmanden, ærgrede hun sig: Nu sætter hun ord på

Nyhedsværten Cecilie Beck var en smule ærgerlig, da eksmanden overtog hendes job som vært på TV 2-showet ”De største øjeblikke”. Cecilie Beck har i flere år stået…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *