Dennis Knudsen tiltalt for bestikkelse ved køreprøve

Ifølge Se og Hør har Dennis Knudsen tilbudt en tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå en teoriprøve.

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret på anklagebænken ved Retten i Roskilde.

Det fremgår af Dennis Knudsens kommende bog ‘Da bommen gik ned’ samt et anklageskrift, som Se og Hør er i besiddelse af. Det skriver mediet onsdag.

Ifølge anklageskriftet skulle Dennis Knudsen 25. marts i år have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.

Kendisfrisøren udgiver 28. november bogen ‘Da bommen gik ned’.

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

Efter sagen fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.

Og det er i forbindelse med generhvervelsen af kørekortet, at han skulle have tilbudt den tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven.

Nægter sig skyldig

I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord, skriver Se og Hør.

Dennis Knudsen nægter sig skyldig, skriver mediet.

Ifølge Dennis Knudsen selv er der tale om en stor misforståelse.

I bogen beskriver han ifølge Se og Hør, at han henvendte sig til den tilsynsførende, fordi han ville have teknisk hjælp med en computer, som han ikke kunne finde ud af at betjene. Men det fik han nej til.

Herefter spurgte Dennis Knudsen efter eget udsagn, om han kunne købe sig til teknisk hjælp med computeren. I sin taske havde han 4500 kroner.

Dennis Knudsen fortæller dog, at han ikke havde taget pengene med, fordi han troede, han ville få brug for dem. I stedet var det lommepenge, han havde fået af sin mor aftenen før, og som han havde lagt i tasken, skriver Se og Hør.

Retten i Roskilde oplyser til mediet, at sagen skal for en dommer 13. marts 2026.

Related Posts

Dronning Mary tager privat pletskud af hunden, men flere undrer sig over noget i baggrunden

Et smukt, hvidt vinterlandskab har i januar spredt glæde hos mange danskere. Køb abonnement på BILLED-BLADET Det gælder også for dronning Mary, som har været ude i…

Det er ikke et helt naturligt look: Lene Beier indrømmer, at hun får botox

Tv-værteп Leпe Beier erkeпder, at hυп iпdimellem gør brυg af botox. Leпe Beier elsker at holde sig i gaпg og at have flere bolde i lυfteп. Meп…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Er du også forvirret? Derfor er Ingrid Alexandra ikke rejst tilbage til Australien

Priпsesse Iпgrid Alexaпdra har sideп aυgυst stυderet i Aυstralieп.Foto: Fredrik Varfjell/Reυters/Ritzaυ Scaпpix Priпsesse Iпgrid Alexaпdra er eпdпυ ikke rejst tilbage til Aυstralieп, og sпart har hυп eп…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Nye anklager mod Marius efter husransagning – få uger før retssagen

Tiktok-duoen Oscar & Nisses chok på nudiststranden: “Vendede om med det samme” Det er halvandet år siden, at den norske kongefamilie blev rystet af anholdelsen af ​​kronprinsesse…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *