
Kongeparret da de i januar overværede forestillingen Jeppe på bjerget i Det Kongelige Teater. Nu har de været inde og se ballet.
Kongeparret brugte lørdag aften på usædvanlig vis.
Modsat dronning Margrethe og prinsesse Benedikte er kong Frederik og dronning Mary ikke kendt for at bruge megen tid på balletforestillinger.
Men i weekenden, lørdag den 15. november, overraskede de ved at dukke privat op til den anmelderroste balletforestilling Fugaens kunst på Det Kongelige Teater
Forinden havde både dronning Margrethe og derefter prinsesse Benedikte også nydt den, så der var run på kongelogen.
Senest så prinsesse Benedikte den for anden gang, da hun tirsdag overværede forestillingen igen i forbindelse med Neel Resling Halpern Fondens store prisfest.
Det er den verdensberømte, ukrainske koreograf Alexei Ratmansky, der står bag den nye ballet.