
Dronning Mary var til lanceringen af Fællesskabsmålingen 2025 i et stilsikkert og klassisk designerlook, som har tilbragt snart to årtier i hendes garderobeskab.
Det var en veloplagt dronning Mary, der fredag formiddag ankom til Store VEGA på Vesterbro i København.
Her skulle hun deltage i lanceringen af Fællesskabsmålingen 2025 med Mary Fonden og TrygFonden, og med var også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Dronning Mary ankom i et nålestribet jakkesæt, som havde en indbygget løbegang til et bælte.
Ifølge UFO No More er jakkesættet fra italienske Dolce & Gabbana, og hun blev for første gang set i det tilbage i september 2004.
Jakkesættet, som er lavet i uld, kan altså snart fejre 20-års jubilæum i dronningens garderobe.