Dronning Margrethe bød på champagne i riddersalen: Her er billederne indefra slottet

Mens nogle danskere er hoppet på sundhedstoget og har indledt hvid januar efter et veloverstået nytår, bliver champagnen ved med at poppe i kongehuset.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Fejringen af nytåret er nemlig ikke slut for kongehusets medlemmer, som gerne ønsker det officielle Danmark godt nytår ved en række kure.

Indlæser annonce

Fredag var det så dronning Margrethes tur til at byde på et glas bobler, da hun fredag eftermiddag afholdt nytårskur i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Her havde hun inviteret sine protektioner, og nu kan man se, hvordan det forløb.

Kongehuset har netop offentliggjort en række billeder indefra slottet, hvor man ser dronningen og hendes gæster.

“Da Dronning Margrethe og repræsentanterne fra protektionerne havde ønsket hinanden et godt nytår, blev der serveret champagne og kransekage i Riddersalen,” skriver kongehuset, hvorefter de tilføjer, at eftermiddagen også bød på musik af sanger Al-Fadl Salem og pianist Jesper René.

Efter musikken inviterede dronning Margrethe gæster til samtale i palæets gule salon, oplyser kongehuset.

Dronning Margrethe var til nytårskuren klædt i en rosa kjole med tilhørende jakke, designet af dronningens foretrukne skrædder Annette Freifeldt. Sættet har vi set før, blandt andet på billeder taget i forbindelse med dronningens 84-års fødselsdag.

Denne gang fuldendte dronning Margrethe looket med sin marguerit-brochen, som er et arvestykke fra dronning Ingrid.

Dronning Ingrid fik i sin tid brochen i bryllupsgave af sin far, Sveriges kong Gustav 6., som gav smykket til sin datter som et minde om hendes afdøde mor, kronprinsesse Margareta.

Ingrid bar smykket på sin bryllupsdag, og det samme gjorde hendes ældste datter, dronning Margrethe. Her havde margrethe lånt smykket, men flere år efter besluttede dronning Ingrid sig for at forære sin ældste datter brochen i 60-års fødselsdagsgave.

Marguerit-brochen består af 238 brillanter og 444 rosensten, indfattet i platin. Senere er de matchende marguerit-øreringe kommet til.

Se alle billederne fra dronningens nytårskur her:

Related Posts

Aldrig sket før: Kong Frederik og dronning Mary skal prøve noget helt nyt

Der venter kong Frederik og dronning Mary en helt ny oplevelse, når de senere på måneden rejser til Estland og Litauen. Kongehuset afslørede i fredags, at kong…

Aldrig sket før: Kong Frederik og dronning Mary skal prøve noget helt nyt

Dronning Mary og kong Frederik skal prøve noget helt nyt.Der venter kong Frederik og dronning Mary en helt ny oplevelse, når de senere på måneden rejser til…

Ekspert har en klar idé om prins Vincents valg: Men tør ikke spå om prinsesse Josephines!

Hvad skal prins Vincent og prinsesse Josephine efter 9. klasse? Eksperterne giver deres bud! Efter sommerferien skal prins Vincent og prinsesse Josephine starte i 9. klasse –…

Rejsefamilien har mistet hende

Under optagelserne til den aktuelle sæson af ‘Vores jord – kurs mod nye eventyr’ måtte familien Beha Erichsens trofaste fotograf gennem ti år, Hannelore Dörner, pludselig rejse…

Rejsefamilien har mistet hende

Under optagelserne til den aktuelle sæson af ‘Vores jord – kurs mod nye eventyr’ måtte familien Beha Erichsens trofaste fotograf gennem ti år, Hannelore Dörner, pludselig rejse…

Pligten kalder: Nu er det din tur, prinsesse Isabella

Tydelig stikpille til grev Felix og grev Nikolai? Antallet af krige er højt. Konstateringen er kongen af Danmarks. Han satte sig i stolen på Amalienborg og talte…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *