Ekspert om dronning Margrethes valg til nytårstaffel: Det virker som et statement

Intet er overladt til tilfældighederne, når de kongelige kvinder udvælger diademer til gallafester – og slet ikke, når det gælder det traditionelle nytårstaffel den 1. januar.

Derfor sprang det da også i øjnene, at dronning Margrethe valgte at bære Naasut-diademet torsdag aften.

Diademet fik dronning Margrethe foræret af det grønlandske selvstyre i forbindelse med sit 40-års regeringsjubilæum i 2012. Og siden har dronningen kun båret det få gange, blandt andet til sin søns, daværende kronprins Frederiks, 50-års fødselsdag.

Denne gang kan der ligge en endnu større betydning bag. Det mener BILLED-BLADETs hofreporter og kongehusekspert Marianne Singer, som stod på slotspladsen under dronning Margrethes ankomst.

Annonce

– Det er meget bevidst, at dronning Margrethe bærer det diadem. Så kan man lægge det i det, man vil. Selvfølgelig, kan det være, at dronningen har tænkt, at det var tid til, at det skulle vises frem igen. Men det er påfaldende, at dronningen bærer netop det diadem i en tid, hvor der er pres på Rigsfællesskabet. Og for mig at se kan det være et statement, udtaler Marianne Singer og tilføjer:

Annonce

– Uanset understreger diademet det stærke bånd, der er mellem kongehuset og Grønland.

Grønland blev også nævnt flere gange, da kong Frederik holdt sin nytårstale. Blandt andet fremhævede kongen støtten til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq, og hvordan de grønlandske unge er med til at forbedre forsvaret og gøre det stærkere og mere mangfoldigt. Ligesom kong Frederik takkede Grønland for at tage så varmt imod ham og familien under deres besøg.

Annonce

Dagen efter nytårstalen satte dronning Margrethe kronen på værket og sendte sin lille diskrete hilsen til Grønland i form af hovedsmykke.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-02/_HAN0358.jpg

Dronning Margrethe ankommer til nytårstaffel 1. januar 2026.

Foto: Hanne Juul

Naasut-diademet er udført af guldsmed Nicolai Appel og består af 121 små blomster i grønlandsk guld, der er dekoreret med brillanter. Derfor har diademet tilnavnet ”Naasut”, som betyder blomst på grønlandsk.

Dronning Margrethe var selv med inden over, da diademet blev udført. Blandt andet har hun selv valgt de 17 forskellige blomster, der pryder diademet.

Annonce

Dronningens involvering i tilblivelsen og hendes begejstring for det gyldne hovedsmykke, skinnede igennem, da diademet i 2023 blev en del af udstillingen ”Rocks of Greenland – Kalaallit Nunaat Rocks” på Danmarks Designmuseum. Sådan lyder det fra Marianne Singer.

– Jeg lagde mærke til, hvor involveret dronningen var, og hvor glad hun var for at kunne bære et diadem fra Grønland. Det er jo ingen hemmelighed, at dronningen har en interesse for Grønlands historie, og det kom også til udtryk. Hun viste oprigtig interesse for materialerne fra den grønlandske undergrund – og selvfølgelig også de blomster, som hun havde udvalgt, fortæller Marianne Singer.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-02/_HJP4953-copy_2.jpg

Dronning Margrethe bar Naasut-diademet for første gang i 2013.

Foto: Hanne Juul

Dronning Margrethe bar Naasut-diademet for første gang til nytårstaflet i 2013, og siden har vi kun set det enkelte gange. Det siger dog ikke noget om, hvor glad dronningen er for det.

Annonce

– Vi skal huske på, at dronning Margrethe har haft et stort udvalg af diademer og smykker til rådighed, da hun var regent. Og ved nytårstaflet var der tradition for, at hun bar kronjuvelerne, selv om der har været undtagelser. Nu er det hendes svigerdatter, dronning Mary, som bærer kronjuvelerne og smykkerne fra løsørefideikommis. Men Naasut-diademet derimod – det er dronning Margrethes. Og det er dejligt nu at se det igen, fortæller Marianne Singer.

Related Posts

Dronning Mary bar kæmpe ring: Når en skål skal udbringes, skal det da gerne være med sådan en på fingeren

Dronning Mary imponerede ved årets Nytårstaffel på Amalienborg i et gyldent look af designerne Jesper Høvring og Lasse Spangenberg og bar dertil dele af kronjuvelerne – diademet…

Regeringen var torsdag aften inviteret til nytårskur og -taffel på Amalienborg. Fire af dem har netop taget hul på et ganske særligt år, for de bliver alle forældre igen i løbet af 2026.

Vi har taget hυl på eпdпυ et valgår, for iпdeп kaleпdereп skriver 2027, skal der være afholdt folketiпgsvalg. For flere af miпistreпe er det dog ikke deп…

Rørende scener med familien: Rørt Michael Mørkøv er nyeste medlem af Hall of Fame

Det var rørende, da Michael Mørkøv blev optaget som det nyeste medlem af Hall of Fame, hvor han fik besøg af sin familie. Det blev altså den…

Rørende scener med familien: Rørt Michael Mørkøv er nyeste medlem af Hall of Fame

Det var rørende, da Michael Mørkøv blev optaget som det nyeste medlem af Hall of Fame, hvor han fik besøg af sin familie. Det blev altså den…

Dronning Mary bar kæmpe ring: Når en skål skal udbringes, skal det da gerne være med sådan en på fingeren

Dronning Mary imponerede ved årets Nytårstaffel på Amalienborg i et gyldent look af designerne Jesper Høvring og Lasse Spangenberg og bar dertil dele af kronjuvelerne – diademet…

Regeringen var torsdag aften inviteret til nytårskur og -taffel på Amalienborg. Fire af dem har netop taget hul på et ganske særligt år, for de bliver alle forældre igen i løbet af 2026.

Vi har taget hul på endnu et valgår, for inden kalenderen skriver 2027, skal der være afholdt folketingsvalg. For flere af ministrene er det dog ikke den…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *