Kong Frederik skiftede fra familiefar til en mere majestætisk rolle i sin nytårstale, ifølge historiker Line Bjerre.
Han talte direkte til Grønland som et selvstændigt folk, hvilket styrkede hans position i den politiske uro mellem Danmark, USA og Grønland.
Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.
Kong Frederik tonede familiefaren ned og indtog en mere alvorlig og majestætisk rolle i sin nytårstale.
Det vurderer Line Bjerre, der er historiker med speciale i det glückborgske kongehus.
- Det hænger sammen med, at talen handlede så meget om sikkerhed og militær. Her træder han ind i kongemagtens historiske rolle, siger hun.
Frederik regeringens bedste kort
Det er særligt omtalen af Grønland, som fyldte hos Line Bjerre efter nytårstalen. Ifølge hende lykkedes kongen med at tale om Grønland til grønlænderne i stedet for at tale om Grønland til danskerne.
- Han talte om Grønland som et folk og et land i sin egen ret, der selv udvikler sin sikkerhedspolitik. Han mindede om, at han også er deres konge, siger hun.
Ifølge Bjerre er kong Frederik regeringens bedste kort i forbindelse med den uro, der findes mellem Danmark, USA og Grønland.
Kong Frederik, der ifølge historiker er regeringens vigtigste kort i forhold til Grønland, nævnte Grønland på en respektfuld måde i sin nytårstale, selv om der var tonet ned for snak om Rigsfællesskabet, mener historiker Line Bjerre.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sender stærkt signal
- Når de sætter ham symbolsk på banen, som da han besøgte en grønlandsk base i almindeligt tøj, sender det et stærkt signal. Men det er et kort, der skal bruges med stor omtanke, ellers mister det sin kraft, siger hun.
Line Bjerre tror ikke, at det var al omtale af krige, konflikter og uro, der var koordineret med Statsministeriet.
- Når nytårstalen er politisk, siger man ofte, at det kommer fra Statsministeriet. Det ser man for eksempel i omtalen af Ukraine og fraværet af Gaza.
Skarpere formuleringer end tidligere
- Men det militære, beredskabet og budskabet om, at vi alle skal gøre vores, det tror jeg ikke kommer derfra. Det kommer fra kongen som institution og majestæt, siger hun.
Hun hæfter sig samtidig ved, at kongen brugte skarpere formuleringer end tidligere.
- I virkeligheden har “pligten til at værne” hverken alder eller udløb, konstaterede kongen i sin nytårstale.
Og netop budskabet om at man ikke kan trække frinummer, er et meget tydeligt budskab, lyder det fra historikeren.
- Retorisk ligger det på linje med det, mange husker fra dronning Margrethes nytårstaler, siger hun.
