Der var ikke så mange, der var på fornavn med David Owe før 2005, men det ændrede sig på et splitsekund, da han kom med i ”Vild med dans”.

Han og dansepartneren Vickie Jo Ringgaard blev sæsonens darlings og løb i sidste ende også med sejren.

• Jeg var på spisesedlen på et af formiddagsbladene en gang om ugen i 10 uger, siger David Owe, der fuldstændig mistede sin anonymitet på grund af ”Vild med dans”.

Sammen med Jakob Fauerby og Hilda Heick medvirker han i BILLED-BLADETs podcast ”En sidste dans”, og her fortæller han både om danseeventyret og den svære tid, der kom i årene efter sejren.

Den enorme popularitet, som David Owe opnåede i ”Vild med dans”, førte til, at den unge skuespiller dengang blev kåret til årets hug af Ekstra Bladet. Også Vickie Jo Ringgaard var et hit.

• Vi var med på lister over de lækreste, og jeg blev inviteret til alt fra den ene dag til den anden. Når det vender – hvis det vender – som det har en tendens til at gøre, så skal man også trækkes lidt ned. Året efter blev jeg årets flop i Ekstra Bladet. Det er vildt nok, siger David Owe.

Efter ”Vild med dans” fik han masser af tilbud, og blandt andet kunne man i 2006 opleve ham som Benny i musicalen ”Midt om natten”. Men efter opturen fulgte der også en svær tid.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt – direkte i din indbakke!

• Mit knæk bestod i, at jeg lavede en cd. Jeg var blevet den tilbudt af Sony Music, som kontaktede mig, fordi de havde set mig spille klaver i ”Vild med dans”. Jeg tænkte: ”Skal jeg det?” Jeg valgte at sige ja. Det var sjovt, mindes David Owe.

Cd’en udkom samtidig med, at han optrådte med ”Midt om natten”, og udgivelsen blev mildest talt sablet ned af anmelderne. I det første lange stykke tid følte han sig som en rockstjerne, når han stod på musicalscenen, for publikum var fuldstændig euforiske og skreg, når han trådte ind.

• Cd’en kom midt i det hele og anmeldelserne og balladen. Jeg står i Svendborg og går ned i en Kvickly, eller hvor det var, og ser forsiden af Se og Hør, hvor der står: ”David Owe til grin”. Jeg får et angstanfald. Jeg skal ind på scenen, og jeg har det så ringe. Jeg går ind på scenen og folk skriger, men jeg hører det, som om de griner af mig. Jeg hører det, som om alle forventer, jeg flopper, og jeg skal synge. Og det at synge på en fornemmelse af at være til grin var ikke særlig rart, og det blev heller ikke særlig godt, mindes David Owe.

De følgende år havde han det rigtig svært og var ked af det og blev sky. Der gik lang tid, før han var klar til at fortælle omverdenen, hvordan han egentlig havde haft det.