
Den 38-årige Melodi Grand Prix-vinder Tim Schou er blevet far for første gang. På Nytårsaftensdag kom hans datter nemlig til verden.Det afslører sangeren selv i et opslag på Instagram.
— 31.12.25 – imens verden talte ned, blev vores datter født. Sund, rask, 10 tæer og fuld af liv, skriver Tim.
Tim Schou og kæresten Camille Marie Beck Fallesen deler i opslaget et billede af deres nyfødte datters små fødder. Parret fandt sammen i 2023 i forbindelse med Melodi Grand Prix, hvor Camille arbejdede som PR-ansvarlig.I kommentarsporet strømmer lykønskningerne fra venner og kolleger.
— Yeeeeesss, hun nåede det lige, så de kunne blive født i det samme år. Kæmpe tillykke til jer, skriver danseren Damian Czarnecki, der selv blev far den 20. december.Også sangerinden Fallulah sender en hilsen til de nybagte forældre:
— Kæmpe tillykke til jer! Ikonisk at ankomme på årets sidste dag.