
DR’s dramadokumentar “Dynastiet Mærsk” formidler et stykke dansk erhvervs- og familie historie, som gennem et ekspertlag og dramaturgiske greb fortæller om grundlæggelsen af “A.P. Møller-Mærsk” som i dag er en af verdens største rederivirksomheder.
A.P. Møller spilles af Jacob Lohmann, mens den unge Mærsk spilles af Oscar Giese.
Navnet Oscar Giese siger dig måske noget.
Han fik sit gennembrud i den rå film “Nordvest” fra 2013, og siden har vi set ham i mindre roller i tv-serier som “Den som dræber – Fanget af mørket”, “Grænseland”, “Grundtvig” og “Legenden”.
Oscar har en kendt bror i Gustav Giese, som vi i særdeleshed kender fra “Huset”, “De forbandede år”, “Slave af Danmark” og ikke mindst “Sommeren ’92”, hvor han gav den som “Peter Schmeichel”.
Også Gustav fik sit gennembrud i “Nordvest”, hvor han spillede hovedrollen, og begge brødre spillede også med i “Før frosten”.
Brødrene er børn af instruktør Morten Giese og filmproduceren Maja Dyekjær.
“Dynastiet Mærsk” er i tre afsnit, og alle afsnit kan ses fra den 28. december klokken 6.00 på DRTV
Første afsnit kan også ses den 28. december klokken 20.00 på DR1, mens de to næste afsnit følger de to efterfølgende søndage.