
Hans Henrik Algreen-Ussing vælger efter sin dom at give afkald på titlerne som kammerherre og hofjægermester. Han havde fået taget titlerne uanset, meddeler kongehuset.
Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på alle sine titler som kammerherre og hofjægermester.
Det bekræfter kongehuset til BILLED-BLADET og andre danske medier.
Meddelelsen kommer, efter godsejeren onsdag i sidste uge blev dømt i Vestre Landsrets i Kolding.
Jakob Kjeldbjerg: Min kone ville blive meget, meget skuffet
Samlet set er den nu tidligere kammerherren blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel samt et års frakendelse af førerretten og konfiskation af sin bil.
Det sker efter han i november 2023 eftersatte en 16-årig knallertkører, som havde forvildet sig ind på kammerherrens private vej på Tirsbæk Gods.
I dommen indgår, at han i den forbindelse skal have udsat drengen på knallerten for fare.
Hans Henrik Algreen-Ussing har selv givet afkald på titlerne, men faktisk ville han have mistet dem alligevel.