Helle Thorning-Schmidt slagter Pernille Rosenkrantz-Theil

Helle Thorning-Schmidt udtrykker hård kritik mod Pernille Rosenkrantz-Theil efter hendes dårlige valg i København

Pernille Rosenkrantz-Theil var den “fuldstændig forkerte” overborgmesterkandidat i København for Socialdemokratiet.

Sådan lyder kritikken fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der fra 2005 til 2015 var formand for Socialdemokratiet, i DR-radioprogrammet “Sara og Monopolet”.

– Pernille var den forkerte kandidat. Fuldstændig forkerte, og hun førte også en valgkamp, der var dårlig, siger Helle Thorning-Schmidt i programmet ifølge TV 2.

Den tidligere S-formand siger videre, at Pernille Rosenkrantz-Theils valgkamp blev “for mærkelig” i forhold til partiets politik på Københavns Rådhus de seneste år.

Valgkampen var “ude af sync”, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt, der også erklærer sig personligt uenig med “mange ting” i Rosenkrantz-Theils kampagne.

Over 100 års socialdemokratisk styre i København står til at slutte i januar, efter at der var kommunalvalg 18. november.

For det lykkedes ikke for Pernille Rosenkrantz-Theil at finde et flertal for hende som overborgmester.

I stedet er det SF’s Sisse Marie Welling, der bliver ny overborgmester i København.

Socialdemokratiet gik 4,5 procentpoint tilbage i København ved valget og fik 12,7 procent af stemmerne. Det var færre stemmer end både Enhedslisten og SF.

Det var nok dog stemmer til at få fagborgmesterposten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester.

Men det bliver ikke Pernille Rosenkrantz-Theil, der sætter sig i den stol. For fire dage efter kommunalvalget meddelte hun, at hun forlader politik helt.

Hun ville komme til at “stå i vejen” for socialdemokratiske resultater på rådhuset.

Det er såkaldt borgerligt ombud at være medlem af en kommunalbestyrelse. Derfor kan Pernille Rosenkrantz-Theil ikke trække sig uden en gyldig grund.

Det fremgår af en mødedagsorden, at hun har angivet “personlige årsager” som grunden til, at hun vil udtræde.

Medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation skal 4. december stemme om, hvorvidt hun kan få lov til at blive fritaget.

Socialdemokratiet i København skal mandag vælge, hvem af partiets medlemmer af Borgerrepræsentationen der skal have fagborgmesterposten.

Fem kandidater har meldt sig.

Related Posts

Kærligheden løb ud: Mette Østergaard og Jonas Kuld Rathje er gået fra hinanden

Jonas Kuld Rathje og Mette Østergaard er gået fra hinandenEfter syv år er Mette Østergaard og Jonas Kuld Rathje gået fra hinanden. Det bekræfter Mette Østergaard. Der…

”Folk siger, jeg er syg og har tabt mig”: Niels Hausgaard reagerer på rygterne

Selv om alderen efterhånden er et godt stykke over pensionen, er entertaineren Niels Hausgaard absolut ikke stoppet med arbejdet. Faktisk har han lige taget hul på en…

Kæmpe lovestorm til Rasmus Tantholdt efter hans værtsdebut: Denne kommentar går igen

Rasmus Tantholdt får masser af positive kommentarer fra seerne efter sin værtsdebut på TV 2-showet ”De største øjeblikke”. Det var en aften med både sjove og rørende…

Nu har Rosa Kildahl pakket flyttekasserne: Er flyttet ind i Jonas Vingegaards luksushus

Efter mere end fire årtier under samme tag har Rosa Kildahl valgt at dreje nøglen om én sidste gang i sit gamle parcelhus på Lærkevej i Glyngøre…

Mikkel og Marian om særlig oplevelse med sønnen: Han måtte fælde en lille tåre

Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé.I “Vores jord – kurs mod nye eventyr” er Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé på en eksotisk rejse. Men året bød…

Da Cecilie Beck fik opkaldet om eksmanden, ærgrede hun sig: Nu sætter hun ord på

Nyhedsværten Cecilie Beck var en smule ærgerlig, da eksmanden overtog hendes job som vært på TV 2-showet ”De største øjeblikke”. Cecilie Beck har i flere år stået…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *