To unge kvinder sætter ord på, hvor svært det er at tale med vennerne om alvorlig sygdom.

For knap et år siden begyndte Marie Holt Hermansen at skrive et testamente og planlægge sin egen begravelse.

Hun var kun 18 år gammel, men hun følte, at hun var nået til et punkt, hvor det var nødvendigt.

De havde jo heller ikke lyst til at forestille sig det scenarie

Marie Holt Hermansen, gymnasieelev

Kun få måneder inden havde hun fået konstateret kræft, og efter en periode kunne hun mærke, at det var nødvendigt at tage situationens alvor seriøst.

Marie Holt Hermansen havde accepteret, at det ikke var sikkert, at hun ville overleve.

I planlægningen af begravelsen spurgte hun sine veninder:

– Hvilke sange kunne I have lyst til at synge til begravelsen?

Marie Holt Hermansen vidste godt, at det var en svær samtale, og hun forsøgte at spørge på en humoristisk måde.

Det var ikke den virkelighed, jeg levede i

Marie Holt Hermansen, gymnasieelev

Men hun fik ingen forslag på sange.

For hendes veninder vidste ikke, hvad de skulle svare. De kunne ikke være med i samtalen, fortæller hun.

– Når de forklarede mig, hvorfor det var svært for dem, forstod jeg det nok godt, fordi de havde jo heller ikke lyst til at forestille sig det scenarie, siger Marie Holt Hermansen.

Og når hun forsøgte at fortælle sin omgangskreds, hvor alvorligt syg hun var, havde hun en følelse af, at alle sagde det samme:

– Det skal du nok klare.

Men lægerne sagde noget andet.

De kunne ikke garantere, at hun ville klare det.

Jeg var nødt til at minde folk om, at det ikke var sikkert

Marie Holt Hermansen, gymnasieelev

For 14. år i træk er uge 43 dedikeret til Knæk Cancer, men der mangler stadig noget, mener Marie Holt Hermansen:

Et sprog for når livet er svært.

Og det er særligt hendes egen generation, som mangler et sprog, mener hun.

Knæk Cancer 2025

Uge 43 er Knæk Cancer uge, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

For hver tredje dansker får kræft, inden de fylder 75 år, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Og resten bliver pårørende.

I år kulminerer Knæk Cancer i et underholdningsshow under navnet ’Knæk Cancer – et show for sagen’. Showet sendes 25. oktober på TV 2 og TV 2 Play direkte fra Royal Stage i Hillerød.

Svært at sætte sig ind i

Marie Holt Hermansen er ikke den eneste, som har oplevet, at det kan være svært for særligt unge at tale om kræft.

I januar blev 25-årige Rebecca Heering færdiguddannet, men to uger efter hun modtog sit eksamensbevis, fik hun konstateret lymfekræft.

Det satte hendes liv på pause, lyder det.

– Jeg blev ramt af en følelse af jalousi og uretfærdighed, fortæller Rebecca Heering.

For mens hun måtte sygemelde sig og gennemgå scanninger, blodprøver og kemobehandlinger, kunne hun se sine jævnaldrende venner fortsætte med alt det, hun tog for givet inden sygdommen – hverdagslivet.

Jeg har nok haft meget behov for, at jeg ikke blev min sygdom

Rebecca Heering, cand.soc i politisk kommunikation og ledelse

Rebecca Heering talte med sine venner om det, men det var nogle gange svært for dem at sætte sig ind i det, fortæller hun.

Og hun ville ønske, at der generelt var mere fokus på, at unge kan blive ramt af kræft. 

– Som ung går man med mange tanker selv, og det fylder meget, at man ændrer udseende, når man eksempelvis taber sit hår, siger Rebecca Heering.

Hun deler ikke helt det samme behov som Marie Holt Hermansen.

Hun kan godt forstå, at andre har behov for at tale meget om sygdommen og risikoen for at dø, men for hende var det vigtigt i høj grad at tale om andre ting.

– Jeg har nok haft meget behov for, at jeg ikke blev min sygdom, for jeg var også andet end det, fortæller hun.

Havde brug for at tale om døden

I Marie Holt Hermansens tilfælde var hun kun lige begyndt i 2.g i gymnasiet, da hun mærkede de første symptomer.

Det gik stærkt, så hun forstod ikke med det samme, at hun var alvorligt syg, fortæller hun.

Det var svært at snakke med folk, når det blev for overfladisk

Marie Holt Hermansen, gymnasieelev

Fra hun pludselig fik høj feber over lang tid, til hun fik beskeden om akut leukæmi, gik der kun to uger.

– Jeg var jo bare 18 år gammel og tænkte: “Alt kan lade sig gøre. Det skal ikke stoppe mig”, fortæller Marie Holt Hermansen.

Men i takt med at hun indså alvoren, oplevede hun også, hvor svært det var for hendes jævnaldrende venner at tale om sygdommen.

– Jeg var nødt til at minde folk om, at det ikke var sikkert, at jeg ville klare den, og det oplevede jeg, at mange havde svært ved at tale om, siger Marie Holt Hermansen.

Hun forstår godt, at det kan være ubehageligt at tale døden, og hun bebrejder heller ikke sine veninder for ikke at ville tale om begravelsen. 

Men på det tidspunkt var sygdom og død hendes virkelighed, og dét havde hun brug for at kunne snakke om.

– Det var svært at snakke med folk, når det blev for overfladisk og upassende positivt, fordi det var ikke den virkelighed, jeg levede i, forklarer Marie Holt Hermansen.

Børn, unge og kræft

• Hvert år får omkring 450 børn og unge i Danmark under 25 år konstateret kræft.
• De to mest almindelige kræftformer hos børn mellem 0-18 år er leukæmi og kræft i hjernen.
• Seks ud af syv børn og unge overlever deres kræftsygdom.
• Mere end 50 procent af børn, der overlever kræft, oplever senfølger efter deres behandlingsforløb.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Skal lære sit nye liv at kende

I dag er Marie Holt Hermansen kræftfri, men der skal gå tre år uden tilbagefald, før man kan tro på, at kræften ikke kommer igen. For man bliver aldrig rigtig ‘rask’, når man er knoglemarvstransplanteret, fortæller hun.

Hun er stadig på immundæmpende medicin i efterbehandlingen, og det betyder, at hun kan færre ting i hverdagen på grund af bivirkninger, lyder det.

– Forhåbentlig kommer jeg helt ud af det, og så skal jeg lære mine senfølger at kende, siger hun.

Marie Holt Hermansen er ved at finde en ro i, at hendes liv er anderledes, men hun får nogle gange også en forventning til, at hun igen kan blive som “den gamle Marie” igen.

Men hun er ikke den samme.

Den lange backpackertur, hun gerne ville på, når hun er færdig med gymnasiet til sommer, er ikke mulig for hende i dag, ved hun.

– Man kommer til at fortabe sig i de forestillinger, man engang havde, og det skal jeg lige lære. Jeg skal finde den nye normal, siger Marie Holt Hermansen.

Indtil da deler hun åbent ud om sygdommen og håber, at vi bliver bedre til at tale om det svære i livet.

– Jeg tror, at der går noget tabt, hvis vi vælger at se bort fra de svære ting, siger Marie Holt Hermansen.