
Kasper Kristoffersen fra Ikast Billard Klub blev søndag aften en overraskende vinder af ”Skomar Champ 2025” i Holbæk.Her dystede de bedste i Danmark om titlen som den allerbedste i billarddisciplinen ”skomager”.Kasper Kristoffersen, der er fra Skibbild vest for Herning, var ikke blandt favoritterne, men han gik altså hele vejen. I finalen besejrede han favoritten Thomas Mangaard i fire sæt.

Kasper Kristoffersen spiller ellers ikke normalt skomager, og efter sejren sagde han til TV 2, at sejren i “Skomar Champ 2025” er hans første turneringssejr overhovedet i disciplinen.- Det er en af de største oplevelser, jeg har haft i billard, og jeg har ellers haft nogle stykker, sagde Kasper Kristoffersen, der strøg til tops foran godt 1000 tilskuere i Holbæk.

Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST