Jens Jacob Tychsen om hårde år med død og sygdom: Det var ved at tage livet af mig

Gennem 10 år har Jens Jacob Tychsen i rollen som hr. Weyse i ”Badehotellet” leveret masser af gode grin og smil til seerne hjemme i stuerne, og gennem mange år har publikum ligeledes moret sig, når han har været rundt i landet for at entertaine.

Midt i den store succes har skuespilleren kæmpet med svære tider i sit privatliv, som gennem nogen tid har været præget af både død og sygdom.

  • Samtidig med at man har stået i den kæmpe succes, så var der år, hvor jeg havde det rigtig svært. Jeg har haft depression og været helt nede i nogle sorte huller. Min familie faldt fra hinanden. Det startede med, at min mormor blev syg og døde. Hun betød rigtig meget for mig. Kort efter gik min mor ned med flaget og sidder nu og er dement på et plejehjem, fortæller Jens Jacob Tychsen til BILLED-BLADET, da vi møder ham i Tivoli, hvor han næste år skal optræde med showet ”Toner fra Badehotellet”.

Dronning Mary hyggede sig i det gode selskab

  • Det er bare så hårdt at have en forælder, som bare sidder og bliver mere og mere en grøntsag. Jeg har afholdt mig fra at snakke om det i respekt for hende, men nu har jeg valgt at være åben omkring det, for hun forstår det alligevel ikke, og det er vigtigt, at vi deler det med hinanden. Jeg har stået meget alene med det, for vi er ikke så mange i familien, og det var ved at tage livet af mig, forklarer Jens Jacob Tychsen ærligt.

Til at begynde med sagde lægerne, at hun nok kun havde få år at leve i, men der er snart gået syv.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

  • Jeg husker tydeligt, at hun for mange år siden sagde, at hendes værste mareridt var at ende som en grøntsag, og plejehjem ville hun i hvert fald ikke. Hun sagde: ”Hvis jeg kommer til at sidde og ikke kan noget, så må du fandeme love mig, at du hjælper mig”… Det har næsten været noget af det værste at gå og leve med den der konstante dårlige samvittighed, for selvfølgelig kan jeg ikke hjælpe hende, siger Jens Jacob Tychsen om den svære situation.

De svære år satte sig på skuespillerens krop og psyke, og når han i dag ser klip fra ”Badehotellet”, kan han sagtens se, hvilke år der har været sværest.

  • Jeg kan se, at jeg for eksempel er blevet for stor, fordi det hang mig langt ud af halsen, så der røg for bange burgere og lort ned. Jeg synes ikke, jeg kan mærke det på mit skuespil. Weyse har været der hele tiden, men jeg synes alligevel, der er et par sæsoner, hvor der har ligget noget andet inde bag øjnene, og hvor Jens Jacob ikke var helt på toppen.

Sidste år oplevede skuespilleren igen, at en af hans nærmeste blev ramt af sygdom. Hustruen Anette Toftgaard fik konstateret kræft. Det kom som et lyn fra en klar himmel.

  • Det har jo simpelthen været så hårdt for hende, men som de også sagde til det første møde, vi var til, så er det ligesom med demens også en opgave at være pårørende til en, der har kræft. For det er man nødt til at forholde sig til, og man har børn og alt muligt, og det er forbundet med så meget angst. Men 7-9-13, så gik det jo helt fantastisk, og Anette slap jo simpelthen så godt fra det og var fri for de værste ting og er endt et sted, hvor det nærmest ikke kunne være gået bedre, siger Jens Jacob Tychsen og tilføjer:
  • Men stadigvæk lever man jo med angsten. For den som har haft kræft, vil den jo nok aldrig forsvinde. Men det kan jo heller ikke nytte noget, at man skal gå rundt og være bange. Man bliver nødt til at leve videre.

Sådan havde Jens Jacob Tychsen det også, da han, som han udtrykker det, stod i lort til halsen, mens hans mor var syg, og der skulle styr på en masse praktiske ting i forhold til hendes situation. Samtidig skulle han rundt i landet og lave gak og gøgl med sine optrædener.

  • Min skønne psykolog sagde så til mig: ”Jamen, det er jo det, der er din redning for fanden. Det er lige præcis det, der gør, at du kan holde det ud”.

Samtidig har han meget at takke ”Badehotellet” for. Så snart optagelserne til en ny sæson begyndte, vidste han, at han skulle ud blandt nogle skønne mennesker og grine og have det rart. Den samme effekt oplever han, at serien og sangene har på publikum.

  • Jeg får breve og beskeder fra folk nærmest dagligt. Der var en dame, som skrev, at hendes mand var meget syg, men når jeg kom på skærmen, så livede han op. Der var også en fan, som havde mistet livsgnisten, indtil hun så mig optræde, og derfor kom hun og så mig igen og igen, fordi jeg simpelthen var blevet hendes medicin. Tænk, så kan man da næsten ikke opnå mere, fastslår Jens Jacob Tychsen med et smil.

Related Posts

Da Cecilie Beck fik opkaldet om eksmanden, ærgrede hun sig: Nu sætter hun ord på

Nyhedsværten Cecilie Beck var en smule ærgerlig, da eksmanden overtog hendes job som vært på TV 2-showet ”De største øjeblikke”. Cecilie Beck har i flere år stået…

Martin Johannes Larsen deler glædelig nyhed: Er blevet far for første gang

Martin Johannes Larsen med hustruen Sara-Lisa Schuster-Rossel. Foto: Søren Jul Lamberth Babylykken er stor hjemme hos tv-værten Martin Johannes Larsen, der endelig kan byde sin nyfødte velkommen…

Hillerødvejen spærret efter uheld – person i kritisk tilstand

Foto: Presse-fotos.dk Hillerødvejen er mandag eftermiddag spærret i begge retninger, efter der er sket et alvorligt færdselsuheld mellem Isterødvejen og Nødebovej. Det skriver Nordsjællands Politi på X….

Tre personer i kritisk tilstand efter ulykke

Tre personer har lørdag aften været involveret i en trafikulykke. Alle tre er i kritisk tilstand. Tre personer er i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke ved…

Esben Dalgaard går helt tæt på døden: Bliver vært på nyt, rørende tv-program

Esben Dalgaard har haft massevis af roller på både film og tv gennem sin karriere, men i det nye år kan man opleve skuespilleren som vært. Esben…

Jesper Steinmetz havde et helt særligt krav til sit nye hjem: Det er nok lidt åndssvagt

TV 2-korrespondenten Jesper Steinmetz.TV 2-korrespondenten Jesper Steinmetz havde et særligt kriterie, da han skulle finde sin nye bolig. 2025 var året, hvor Jesper Steinmetz blev træt af…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *