
Videoen med dronning Margrethe og kong Frederik har toppen siden tronskiftedagene.
Kongehuset tog Danmark med storm på de sociale medier to gange i løbet af december.
Den ene gang var, da en video med dronning Margrethe og kong Frederik der laver julehjerter, blev delt.
Et herligt klip, hvor mor og søn hygger sig med et kreativt projekt – og hvor de viste, at nok er Frederik konge nu, men dronning Margrethe kan stadig lære ham ét og andet!

På nuværende tidspunkt har over 177.000 mennesker givet videoen et like.
- Den er blevet populær. Den har folk været utroligt glade for. Den har nok toppet siden tronskiftedagene… Den har gjort det godt, fortæller kommunikationschef for det danske kongehus, Nina Munch-Perrin, i TV 2’s dækning af nytårstalen, “Godt nytårs Danmark: Mens vi venter på kongens nytårstale”.
Videoen kan ses eller genses her:
Den anden gang, kongehuset tog Danmark med storm, var da de fire kongelige børn lavede peberkagehuse.