Var det virkelig så vigtigt at bringe billeder af en privat stund mellem en af Spaniens bedst kendte kvinder og en dansk kronprins, at deres ret til privatliv skulle tilsidesættes?
Ja, mener de spanske medier med magasinet Lecturas i front, som har været i retten for at forsvare deres ret til at bringe historien – og undgå at betale millioner af kroner til Casanova.
Indlæser annonce
For billederne var i spaniernes forståelse så vigtige, at de ”førte til dronning Margrethes abdikation og Frederiks tronbestigelse”, skriver El Economista om forsvaret.
Spaniernes idé
Den forklaring får dog ikke opbakning hos de danske kongehuseksperter, som SE og HØR har konsulteret.
At de mystiske billeder af Frederik i Madrid skulle have fået Margrethe til at træffe en danmarkshistorisk beslutning om at afslutte sin rekordlange periode som regent, anser to historikere med kongehusspeciale, Sebastian Olden-Jørgensen og Lars Hovbakke Sørensen, ikke som realistisk.
– Jeg tror helt grundlæggende, at når den ide opstår i den spanske presse, så er det fordi, det tilskriver dem en langt større betydning, end man skal lægge i det, siger Olden-Jørgensen, der er vant til at hitte rede i en masse kilder og på den måde forstå forskellige regenters beslutninger.
Godt nok har ingen fået særligt meget at vide om Margrethes tanker, da hun besluttede sig for at træde ned fra tronen. Men:
– Det er helt entydigt, at det var en beslutning, hun tog i juledagene i 2023 – altså et stykke tid efter Madrid-historien. Og at det overraskede alle – altså var det mere spontant, end det var tænkt som et mediestunt. Det er den ene ting.
Den anden ting er: Kan det være den måde, dronningen typisk har ageret på? Har hun løbende reageret og handlet pressestrategisk? Det synes jeg ikke.
Og den sidste betragtning, som taler imod, er, at hvis problemet var dårlig omtale af kongehuset som følge af Madrid-sagen, så er det langt fra indlysende, at løsningen ville være abdikation, siger Sebastian Olden-Jørgensen, som samtidig peget på, at sagen om prins Joachims børns titler var til større skade for kongefamiliens omdømme end historien om Casanova-besøget.
Heller ikke Lars Hovbakke Sørensen tror, at historikere om 100 år vil indblande Casanova, når de skal fortælle om abdikationen i 2024.
– Så skal der komme en eller anden ny dokumentation frem, når dronningens arkiver en dag om mange år bliver åbnet.
Uden det, så vil dette bare være noget, man taler om i de første år af kongens regeringstid. Efterhånden som han foretager sig flere og flere ting som konge, så vil det her fylde mindre og mindre omkring ham, siger Lars Hovbakke Sørensen, der altså tror, at Casanova-historien snart vil blive glemt.
I hvert fald herhjemme – men i Spanien husker de stadig.
