Lige inden optagelserne til Martha fik Morten Grunwald en nyhed, der vendte op og ned på alt

Hvis Danmark har en kultfilm, så er det filmen om det gode gamle skib ”Martha” og den muntre besætning.

Filmen fik premiere i 1967 og på det store lærred tonede flere af datidens helt store stjerner frem. For bare at nævne et par stykker: Ove Sprogøe, Preben Kaas, Poul Reichhardt, Karl Stegger og ikke mindst Morten Grunwald.

Morten Grunwald spiller den kyndige Knud Hansen, der i en kystby bliver hijacket til den brogede besætning, som i en søvndyssende laissez faire-tilstand driver rundt på havene. Det ender dog med, at holdet får noget at se til, da skibsrederen går ombord og indser, at intet forløber efter reglementet. Det ender med at besætningen redder rustbunken fra ophug, og Knud får pigen – skibsrederens datter Lone, spillet af Hanne Borchsenius.

”Martha” blev indspillet i Grækenland i sommeren samme år, som filmen udkom. Selskabet var godt, og Morten Grunwald nød dagene med sine kolleger. Men dagene bar også præg af en lykkelig nyhed, som Morten Grunwald havde fået, lige inden han sluttede sig til sine kolleger sydpå.

Selvom det er Hanne Borchsenius, som Morten Grunwald danner par med i filmen, var det i virkeligheden en af hans andre medspillere, som han nogle år tidligere var faldet for.

Annonce

Morten Grunwald dannede par med Lily Weiding, som i filmen har rollen som den kvikke og verdenskloge skibsredersekretær Frk. Bruun. Og det var Lily, der afslørede den livsomvæltende nyhed for sin kæreste.

Lige inden afrejse fortalte hun ham, at han skulle være far.

Skuespilleren Morten Grunwald med datteren Tanja (tv) og Lily Weiding.; The Danish actors Morten Grunwald and his wife Lily Weiding with their daughter Tanja .;

Skuespilleren Morten Grunwald med datteren Tanja (tv) og Lily Weiding.

Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Det beskriver han i biografien “Min tid i gule sokker”.

Morten Grunwald havde i forvejen bonusdøtrene Xenia og Julie, som Lily Weiding havde fået i sit ægteskab med Mogens Wieth, som pludselig døde i en alder af 42 år. Da Morten Grunwald begyndte at danne par med Lily Weiding, blev han far for pigerne, og i 1968 kom så endnu en datter til, da han blev far til Tanja.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-20/dr.jekyll-og-mr.heyde-135-cpo_preview.jpg

Morten Grunwald og Lily Weiding i 2016.

Foto: Claus Poulsen

Parret blev gift i 1980 og nåede at få 53 år sammen, inden Morten Grunwald gik bort i 2018, 83 år gammel. Lily Weiding døde tre år efter.

Related Posts

Ekspert var både overrasket og betaget af dronning Marys smykke: Det var helt anderledes!

Vi har ofte set dronning Mary med smukke og historiske smykker, som hun bruger igen og igen – men hun er også begyndt at tage smykker i…

Ramt af tragedie kort før jul: Nicklaes Olsen og kæresten har mistet barnet

Fik hjerteskærende besked dagen før jul, hvor drømmen om en familie brast under en rutinescanning. Det sker, efter de i længere tid har kæmpet for at blive…

Troels Mylenberg taler ud om kræften: Han vidste ikke, om han ville leve året ud

Troels Mylenberg er rask efter et hårdt år med operation og kemo. Nu fortæller han, hvad der har båret ham igennem det hårde år. Skal Troels Mylenberg,…

Sofie Linde knækker sammen af grin i tv-show: Frisk og fræk Hotel Romantik-stjerne giver Kåre Quist ildrøde kinder

Der var nok at tage fat på, da Stéphanie Surrugue og Kåre Quist for nylig gik på scenen i DR Koncerthuset for at styre løjerne under optagelserne…

Kong Willem-Alexanders juletale: Mindes sine børns første tid

Første juledag holdt den nederlandske kong Willem-Alexander en smuk juletale til folket. Her talte han om, at historien om Jesu fødsel rammer alle familier med børn. “Som…

Anders Lund Madsen sætter foden ned: Nu er det slut med børn

Efter otte børn gør tv-vært Anders Lund Madsen det helt klart, at han ikke ønsker sig flere børn. Tv-værten Anders Lund Madsen har med sine otte børn…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *