Marianne Eihilt er slet ikke i tvivl: Han har det, seerne gerne vil have

”Vild med dans” lakker snart mod enden, og fredag den 28. november skal den allersidste vinder findes i Forum Horsens.

Men inden da skal de fire resterende par skæres ned til tre, og hvem, det bliver, er i sidste ende op til seerne.

Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen, Jasmin Lind og Michael Olesen, Julie Rudbæk og Eugen Miu samt Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard skal kæmpe om finalepladserne i semifinalen fredag den 21. november.

Sidstnævnte har aldrig været i omdans på trods af, at de mange gange har ligget i bunden af feltet.

Det betyder selvsagt, at Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard får rigtig mange stemmer af seerne, men det kommer ikke bag på ”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt.

På spørgsmålet, om hun synes, det er fair, at Alfred er kommet så langt uden omdans, lyder svaret:

Annonce

– Det er jo ikke et verdensmesterskab, vi er til, det er underholdning. Julie er stærkere på nogle områder, men Alfred underholder med sin personlighed, og det vægter seerne måske højere, siger Marianne Eihilt til BILLED-BLADET og tilføjer:

– Seerne er måske ikke så rutinerede i teknikken. Så Alfred har måske det, som seerne gerne vil se lidt mere af. Han giver jo meget af sig selv til seerne hjemme i stuerne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-18/_HJP9977.jpg

Camilla Dalsgaard og Alfred Midé Erichsen i en cha cha cha i “Vild med dans”-kvartfinalen.

Foto: h

Hvem kommer i finalen?

Om Alfred og Camilla kommer hele vejen til finalen, bliver afgjort i semifinalen, hvor der ikke er nogen omdans, og tre par går direkte videre.

Marianne Eihilt lægger ikke skjul på, at hun har tre finalepar i hovedet.

Annonce

– Ja, det har jeg en forestilling om, men det er slet ikke sikkert, at det ender der. Men jeg er helt oprigtigt helt neutral, når jeg sætter mig i dommerstolen, fastslår Marianne Eihilt og fortsætter:

– Men når man ser tilbage på ”Vild med dans”, har der jo været en tendens til, hvem der kommer i finalen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-19/_HAN1948.jpg

Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen, Jasmin Lind og Michael Olesen, Julie Rudbæk og Eugen Miu samt Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard skal kæmpe om finalepladserne i “Vild med dans”.

Foto: Hanne Juul

Related Posts

Danskerne er ikke i tvivl: Disse slangudtryk nævner kong Frederik i sin nytårstale

I aften skal kong Frederik holde sin anden nytårstale, og her er danskerne ikke i tvivl om, hvilke ord, han vil bruge. Danskerne er ikke i tvivl,…

LIVEBLOG: Nytårsaften 2025

Velkommen til BILLED-BLADETs nyhedsoverblik den 31. december, hvor vi opdaterer jer med dagens største nyheder om kendte og kongelige. I BILLED-BLADETs liveblog fra nytårsaften får du seneste…

Mange spiller på at kong Frederik bruger slangudtryk i sin nytårstale

Det er en tradition i mange hjem at gætte på, hvad regenten siger i nytårstalen. Hvor der med dronning Margrethe blev spillet på, om hun ville nævne…

Sker til fine lejligheder: Det har Pia Olsen Dyhrs mand altid styr på

Der er med sikkerhed mange, der har faste traditioner for, hvordan de holder nytår. 🎁 Op til 20% rabat på BILLED-BLADET Hjemme hos formanden for SF Pia…

Da Louise Wolff mødte ham, sagde det klik: Han har vundet hendes hjerte

Louise Wolff har gennem flere år været et velkendt ansigt på skærmen, hvor hun er en del af det faste hold på ”Go’ morgen Danmark”. 🎁 Op…

Malte Ebert og Didde-Mie rejser væk: Har ikke sat slutdato på

Der er ingen tvivl om, at kalenderen har været booket for både Malte Ebert og hans kæreste Didde-Mie Lykke From. 🎁 Op til 20% rabat på BILLED-BLADET…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *