
Da Mathias Gidsel takkede for prisen som ”Årets sportsnavn”, blev hans øjne blanke – også da han sendte en rørende hilsen.
Der startede med at være 15 nominerede til prisen som ”Årets sportsnavn”.
Feltet var snævret ind til tre nominerede ved Sport 2025.
Spændingen blev udløst, da det stod klart, at det var håndboldspiller Mathias Gidsel, der fik prisen.
Han indtog scenen til stående bifald.
Mathias Gidsel måtte endda vente på, at salen klappede af, før han kunne takke for prisen.
Da han tog ordet, var det en tydelig berørt Mathias Gidsel, som havde blanke øjne.
Han skulle da også lige banke rusten af stemmen.
Mathias Gidsel fik de mange gæster i Jyske Bank Boxen til at grine, da han røbede, han var stolt.
– Jeg tillader mig at være ret stolt af mig selv, selv om det ikke er særlig dansk, sagde Mathias Gidsel på scenen, hvorefter Boxen grinede.
Annonce
Selv om Mathias Gidsel nu er blevet hyldet for sine individuelle præstationer, takkede han selvfølgelig sine holdkammerater.
– I er meget mere end holdkammerater. I er familie, lød det fra Mathias Gidsel med henvisning til landsholdet og Füchse Berlin.
Mathias Gidsel sluttede sin tale af med noget af et løfte.
For når han og håndboldherrerne indtager Boxen om to uger til EM, gør de det for at vinde guldet.