
TV 2-værten Natasja Crone er havnet i lidt af et dilemma forud for nytårsaften.
Nedtællingen til nytårsaften er i fuld gang, og det betyder også, at der snart skal være styr fra alt til nytårsmenu til nytårsoutfit.
Sidstnævnte har dog skabt lidt af et dilemma hos Natasja Crone.
Den 55-årige TV 2-vært skal holde nytår sammen med ægtemanden Rasmus Tantholdt, men inden da skal hun på arbejde.
Natasja Crone skal nemlig være med til at dække kongens nytårstale sammen med kollegerne Rasmus Staghøj og Adam Duvå Hall i ”Godt nytår Danmark” den 31. december.
Og her skal den garvede vært naturligvis være pænt klædt på – og det har skabt lidt af en krise.
Natasja Crone har tøjkrise til nytårsaften. Hvilke af de fem sæt synes du, hun skal vælge?, lyder det i opslaget.
I videoen kan man se, at Nastasja Crone går på et løbebånd midt i studiet, og her viser hun fem forskellige sæt tøj frem.
Det er allerede væltet ind med kommentarer fra følgere, som giver deres bud på det outfit, som de mener, at Natasja Crone kan vælge.
Hvilket synes du er pænest?
Natasja Crone kan opleves på skærmen i ”Godt nytår Danmark”, der sendes fra kl. 15 til 19 på TV 2 nytårsaften.
I programmet bliver det afsløret, præcis hvilket nytårstøj hun har valgt at tage på.