Nu fortæller Morten Kjeldgaard, hvordan det går

Danseren Morten Kjeldgaard meddelte torsdag, at han måtte trække sig fra ‘Vild med dans’, da han pludselig skulle opereres i øjet.


Morten Kjeldgaard måtte torsdag trække sig fra denne sæson af ‘Vild med dans’, da han pludselig skulle opereres. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det kom som noget af en overraskelse, da Morten Kjeldgaard pludselig måtte trække sig fra dette års ‘Vild med dans’, da han skulle opereres i sit ene øje.

Nu har den populære danser givet en opdatering på, hvordan han har det.

I en række stories på sin Instagram-profil forklarer Morten Kjeldgaard, at hans øje har det godt, efter han fredag blev lagt i fuld narkose og hasteopereret. 

»Jeg kan starte med at fortælle, at mit øje har det godt,« fortæller han i en video, hvor han ses holde sit ene øje, som han blev opereret i, lukket.

»Lige nu lukker jeg det, fordi det ser måske lidt voldsomt ud. Men alt er gået godt,« tilføjer han.

Morten Kjeldgaard beskriver videre sit stop i TV 2-programmet ‘Vild med dans’ – der for tiden har gang i sin sidste sæson – som »før, end han havde håbet på«.

I programmet har han denne sæson dannet par med skuespilleren Julie Rudbæk, som på grund af Kjeldgaards operation i stedet må danse med Eugen Miu resten af tiden.

»Det med lige pludselig faktisk at have taget de sidste dansetrin sammen med Julie uden helt at have vidst det, er selvfølgelig ikke så rart,« forklarer Morten Kjeldgaard i sin video.

Han forklarer dog også, at når man sætter alt i perspektiv, så handler det nu om, at hans syn forhåbentligt »bliver så godt som muligt igen«.

»Så det hele er okay, og det skal nok gå,« siger han.

Julie Rudbæk og Morten Kjeldgaard dannede indtil i torsdags par i 'Vild med dans'. Hun danser nu videre med danseren Eugen Miu.
Julie Rudbæk og Morten Kjeldgaard dannede indtil i torsdags par i ‘Vild med dans’. Hun danser nu videre med danseren Eugen Miu. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den udgåede danser forklarer videre, at han af lægerne har fået at vide, at han ikke må læse eller kigge for meget på sin mobil, da han skal holde sig fra »de små ryk i øjet«.

Af den grund får han for tiden hjælp af sin mand, Frederik Haun, og en ansat til at svare på og læse beskeder og mails, fortæller han.

Det var torsdag, at den professionelle danser meddelte, at han måtte trække sig fra ‘Vild med dans’, da han havde fået problemer med sit syn og skulle opereres.

»I forgårs mærkede jeg en ændring i mit syn, som desværre blev værre i går (onsdag, red.). I dag tog jeg til en privat øjenlæge, der straks sendte mig videre til akutmodtagelsen på Glostrup Hospital,« skrev han i et opslag på Facebook torsdag.

Morten Kjeldgaard har været en del af TV 2-programmet i 13 sæsoner siden 2009.

Han holdt under den sidste sæson et års pause, efter at han sammen med Frederik Haun i 2024 bød tvillingerne Nora og Emma velkommen.

Related Posts

Dronning Mary tager privat pletskud af hunden, men flere undrer sig over noget i baggrunden

Et smukt, hvidt vinterlandskab har i januar spredt glæde hos mange danskere. Køb abonnement på BILLED-BLADET Det gælder også for dronning Mary, som har været ude i…

Det er ikke et helt naturligt look: Lene Beier indrømmer, at hun får botox

Tv-værteп Leпe Beier erkeпder, at hυп iпdimellem gør brυg af botox. Leпe Beier elsker at holde sig i gaпg og at have flere bolde i lυfteп. Meп…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Er du også forvirret? Derfor er Ingrid Alexandra ikke rejst tilbage til Australien

Priпsesse Iпgrid Alexaпdra har sideп aυgυst stυderet i Aυstralieп.Foto: Fredrik Varfjell/Reυters/Ritzaυ Scaпpix Priпsesse Iпgrid Alexaпdra er eпdпυ ikke rejst tilbage til Aυstralieп, og sпart har hυп eп…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Nye anklager mod Marius efter husransagning – få uger før retssagen

Tiktok-duoen Oscar & Nisses chok på nudiststranden: “Vendede om med det samme” Det er halvandet år siden, at den norske kongefamilie blev rystet af anholdelsen af ​​kronprinsesse…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *