
Julemåneden nærmer sig med raske skridt og dermed også juletraditioner for kongehusets medlemmer.
For dronning Mary betyder det en kærkommen lejlighed til at indbyde alle sine samarbejdspartnere i Mary Fonden til en sammenkomst på Amalienborg.
Dronningen inviterer hvert år til gløgg i Riddersalen på Amalienborg, hvor hun takker samarbejdspartnerne for deres bidrag til arbejdet i Mary Fonden.
Og i år bliver det fredag den 5. december klokken 15, så arrangementet får karakter af “fredagsbar”.
Det fremgår af den kongelige kalender.
Tidligere fredag den 5. december er Mary på plads i spillestedet VEGA på Vesterbro i København, hvor hun medvirker ved lanceringen af den såkaldte Fællesskabsmåling 2025 med Mary Fonden og TrygFonden.