Nu kan du også komme ind i Genoveva Casanovas lejlighed

Hvis vægge kunne tale …

Ja, så ville Genoveva Casanovas lejlighed i Madrid nok være indkaldt som vidne i retten i denne tid, hvor en dommer er ved at vurdere det søgsmål, som den mexicansk-spanske superkendis har sat i værk mod medier, der har bragt historier om, at kong Frederik skulle have sovet i hendes hjem en oktobernat i 2023.

Efter flirt og finalesejr: Sådan er Sean og Christels forhold i dag

Den sag kan du læse mere om her.

Og kunne væggene tale, ville nok en nysgerrig sjæl sikkert også have skrevet sig op til en fremvisning af netop den berømte lejlighed i Jerónimos-kvarteret, der ifølge det spanske medie El Economista nu er blevet sat på markedet til leje.

Ifølge mediet er der sat et skilt i vinduet, der skal tiltrække dem, der ønsker at betale 6500 euro om måneden for en luksuriøs bolig – det svarer altså til 48.000 kroner i husleje for de 228 kvadratmeter.

Alle interesserede kan altså komme ind og få en fremvisning af det nærmest historiske sted.

El Economista oplyser, at lejligheden har flere altaner, køkkenet er fuldt udstyret, der er sikkerhedsdøre og serviceindgang og en concierge.

Der er selvfølgelig også et soveværelse med tilstødende badeværelse. Ja, faktisk er der i alt tre soveværelser med hver deres bad – altså udmærkede faciliteter til at invitere gæster til en overnatning.

Det var foran opgangen til denne lejlighed, at spanske fotografer for to år siden fangede den daværende kronprins Frederik gå ind og ud ad hoveddøren et par gange.

Billederne blev taget den 25. og 26. oktober i Madrid, og viser Genoveva Casanova og ”Federico de Dinamarca”, som han kaldes i de spanske spalter, gå en tur sammen i Madrid, gå ind ad døren til Casanovas opgang – hver for sig – og ude igen samme aften – igen hver for sig – inden de sætter sig ind i samme bil. Næste morgen forlod Frederik adressen alene.

Og det er denne dækning, som altså er endt i en retssag i disse dage.

Magasinet Lecturas konkluderede ud fra billederne, at Frederik sov i Genovevas lejlighed – og her mener juridiske eksperter ifølge El Economista, at Casanova har en god sag.

For selv om hun og Frederik begge gik ind i den samme opgang, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de sov i den samme lejlighed.

Genoveva Casanova kræver en million euro i erstatning fra Lecturas for den muligvis løgnagtige omtale. Det svarer til cirka 13 års husleje i den lejlighed, som Casanova nu flytter fra.

Flytningen sker

ifølge El Economista

, fordi Casanova er rykket tilbage til sit hjemland, Mexico.

Related Posts

Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé roser deres svigerdatter: Denne sæson er hendes

Mikkel og Marian synes, Madeleine brillerer i ”Vores jord – kurs mod nye eventyr”. Som rejsekammerater er Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé så glade for at have sønnen…

 Mikkel Beha mindes Troels Kløvedal på Nordkaperen 

Mikkel Beha Erichsen satte ikke bare kurs mod nye eventyr, da han sammen med hustruen Marian, 65, sønnen Alfred, 26, og svigerdatteren Madeleine, 26, tog til Oceanien.Her…

Se årets royale pletskud: Fotograferne fangede flere uventede øjeblikke for kongefamilien

Flere af årets bedste kongelige pletskud blev taget, mens der skete noget helt uventet! Der bliver taget tusindvis af billeder af kongefamilien hvert år – og på…

Lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvigs Begravelse: Dronning Margethes sidste farvel til barndomsven

Det var en kær ven af både det danske og det norske kongehus, som i sidste uge blev begravet på Langeland.  Læs også:Nu er det bekræftet: Grev…

Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé: Et vemodigt farvel

2025 har budt på store øjeblikke for Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé. Blandt andet har de sagt farvel til en trofast ledsager. Tidligere har Mikkel Beha…

Bjerglægen sender hilsen: Nu vender jeg tilbage

Nu går det løs! I en video på den officielle “Bjerglægen”-Instagramkonto ønsker Martin Gruber (Hans Sigl) og doktor Alexander (Mark Keller) seerne god jul og godt nytår….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *