Sådan blev det grænseoverskridende klip med Fotovognen til

Anders egen idé endte med at være langt mere grænseoverskridende, end han nogensinde selv havde forestillet sig.

Der skal efterhånden ret meget til at gøre den ellers så kække vestjyde Anders Bro forlegen.

Han er sjældent bleg for en frisk bemærkning.

Alligevel var det lykkedes ham at komme godt og grundigt på udebane, da han pludselig sad med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, bag i en autocamper og hviskede hende lumre ting i øret og strøg hendes karakteristiske røde hår.

– Det er det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har oplevet i mit arbejde, fortæller han.

Og det hele kan han takke sig selv for. Det var nemlig ham selv, der kom på ideen.

– Nu har du siddet og bagt på mig en halv time, og så slutter du det af med at give mig hånden

 Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne

Men nogle gange er det sådan med ideer, at de virker sjovere på papiret, end når man rent faktisk så skal udføre dem.

– Han var vældig kålhøgen på vej derud. Der glædede han sig bare helt vildt, men da han så sad der, blev han altså noget stiv i det, griner hans tro følgesvend Vibeke Nipper.

– Der skal normalt meget til at slå mig ud af kurs, men lige der, der følte jeg mig godt nok utilpas, erkender han.

Hvis du ikke allerede har set den færdige video, så kan du se den herunder:

Foto: Line Morell Holm

Og det lykkedes faktisk at gøre situationen endnu mere akavet.

For da optagelserne var i kassen, og Anders Bro endelig kunne ånde lettet op, så valgte han at gøre det eneste rigtige. Tænkte han i hvert fald selv.

Han stak selvfølgelig lappen frem og sagde pænt tak for et godt samarbejde. Men den købte Inger Støjberg altså ikke.

– Nu har du siddet og bagt på mig en halv time, og så slutter du det af med at give mig hånden, det har jeg alligevel aldrig prøvet før, lød det fra hende ifølge den hårdtprøvede Anders Bro.

Stemningen var heldigvis bedre i virkeligheden blandt Anders Bro, Vibeke Nipper og Inger Støjberg end den man ser i videoen.Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST

Ja i det hele taget, så var det en noget anderledes dag på kontoret.

Inden optagelserne måtte holdet forsøge at forklare Inger Støjbergs to PET-vagter, hvad der egentlig skulle ske inde i den autocamper.

– Der måtte jeg så bare sige, at det kunne jeg ikke helt forklare, men I behøver i hvert fald ikke komme med derind, for hun var i hvert fald ikke i fare, griner Anders Bro.

Videoen er en del af udrulningen af en specialudgave af Fotovognen, der kommer til at køre frem mod kommunalvalget. Her har trekløveret Anders, Vibeke og Line fået den mission, at de i løbet af fire afsnit skal skaffe gæster til kommunalvalgets sjoveste valgaften sammen med midt- og vestjyderne.

Hvordan det går, kan du følge i løbet af oktober og november, hvor der i alt udkommer fire særudgaver af Fotovognen.

Første afsnit ruller over skærmen søndag 26. oktober, og holdet bag fotovognen kommer til at sende live hele valgaftenen fra deres valgfest.

Related Posts

Dronning Mary tager privat pletskud af hunden, men flere undrer sig over noget i baggrunden

Et smukt, hvidt vinterlandskab har i januar spredt glæde hos mange danskere. Køb abonnement på BILLED-BLADET Det gælder også for dronning Mary, som har været ude i…

Det er ikke et helt naturligt look: Lene Beier indrømmer, at hun får botox

Tv-værteп Leпe Beier erkeпder, at hυп iпdimellem gør brυg af botox. Leпe Beier elsker at holde sig i gaпg og at have flere bolde i lυfteп. Meп…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Er du også forvirret? Derfor er Ingrid Alexandra ikke rejst tilbage til Australien

Priпsesse Iпgrid Alexaпdra har sideп aυgυst stυderet i Aυstralieп.Foto: Fredrik Varfjell/Reυters/Ritzaυ Scaпpix Priпsesse Iпgrid Alexaпdra er eпdпυ ikke rejst tilbage til Aυstralieп, og sпart har hυп eп…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel.Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes…

Nye anklager mod Marius efter husransagning – få uger før retssagen

Tiktok-duoen Oscar & Nisses chok på nudiststranden: “Vendede om med det samme” Det er halvandet år siden, at den norske kongefamilie blev rystet af anholdelsen af ​​kronprinsesse…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *