
Kærligheden blomstrer for Sissal, der nu bekræfter, at hun er blevet forelsket.
Sangerinden delte selv den glade nyhed med sine følgere i en story på Instagram, hvor hun ses kysse med en mand.
Til videoen satte hun ord på følelsen og skrev, at året ikke kunne være sluttet bedre.

Overfor SE og HØR holder Sissal kortene tæt til kroppen.
- Ja, jeg har fundet kærligheden. Men jeg siger ikke mere end det, siger den 30-årige sanger til mediet.
Udmeldingen markerer et skifte for sangerinden, der tidligere har gjort det klart, at hun ikke aktivt gik og ledte efter den store kærlighed.
Stråler igen
I sommer fortalte hun åbent, at hun ikke brugte tid på dating, men lod tingene ske naturligt, hvis det skulle ske.
Sissal har også tidligere været ærlig omkring sin tilgang til dating og har ikke lagt skjul på, at hun ikke ser noget problem i at springe hurtigt ud i tingene, hvis kemien er der.
Om den tilgang har spillet en rolle i den nye forelskelse, vides ikke, men én ting står klart:
Sissal stråler og lægger ikke skjul på, at kærligheden har fundet vej ind i hendes liv.